x
Annonce
Vejen

Standupper Geo giver foredraget "Ikk' for sjov" i Foreningshuset i Brørup

Komiker og standupper Geo fortæller om sin vej igennem et kræftforløb i Foreningshuset i Brørup den 2. september. PR-foto

Brørup: Lokalafdelingen af Kræftens Bekæmpelse i Vejen indbyder til foredrag i Foreningshuset i Brørup tirsdag den 10. september med standupperen Geo. Foredraget er baseret på bogen af samme navn. Et foredrag, som med humor og uden selvhøjtidelighed fortæller om det at være kræftpatient og samtidig holde fast i sig selv som far, mand og komiker. Om at få en benhård behandling, og om at tro på, man kommer godt ud på den anden side. Geos fortælling er vedkommende, varm, sårbar, tankevækkende, inspirerende og ikke mindst underholdende.

Komikeren Geo fik i efteråret 2011 konstateret testikelkræft. Han blev opereret, erklæret rask og optrådte i julen som vært på Kræftens Bekæmpelses store indsamlingsshow Comedy Aid.

Til Geos halvårs rutinekontrol fandt lægerne en spredning til lungerne, hvilket resulterede i endnu en operation, fulgt op af 9 ugers opslidende kemobehandling. Det blev 9 uger med smerter, mistet hår, tunge tanker og grin. For ja, humoren blev Geos våben i kampen mod kræften.

Geo fortæller tragikomisk om pinlige sædprøver, om portører, som ville have jokes på operationsgangen, om kønsbehåring, som falder af og om kun at ville have frosne ærter til morgen-, middag- og aftensmad.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce