Annonce
Sydjylland

Staten overtager oprydning efter Grindsted-forurening

Staten overtager arbejdet med oprydningen efter Grindsted-forureningen.Foto: Martin Ravn

Arbejdet med at rydde op efter generationsforureninger, som blandt andet omfatter forureningen i Grindsted, overtages af staten, når regionerne nedlægges. V-politiker jubler, mens udvalgsformand frygter centralisering.

Reform: Staten overtager arbejdet med at rydde op efter Grindsted-forureningen. Det fremgår af regeringens udspil til en sundhedsreform, som nedlægger regionerne.

- Frem mod 2030 kan vi effektivisere for omkring en halv milliard ved at flytte indsatsen mod jordforureninger fra regionerne til staten. Det betydelige forbrug vil vi bruge fornuftigt ved at styrke indsatsen mod de ni såkaldte generationsforureninger i Danmark. Det er blandt andet Grindstedværket, Cheminovas fabriksgrund og Høfde 42, sagde udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), da regeringen onsdag formiddag fremlagde sit udspil til en sundhedsreform.

Regionerne står i dag for indsatsen mod de jordforureninger, der truer menneskers sundhed, vand og natur. De over 400 millioner kroner, som regionerne årligt bruger på indsatsen mod jordforurening, bliver videreført, så samme beløb kan bruges på at rense forurenet jord fremover, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet.

- Nogle jordforureninger er så omfattende, at de er svære at håndtere på regionalt niveau, fremgår det i udspillet fra regeringen.

Annonce

Grindsted-forureningen


  • Forureningen i Grindsted stammer fra Grindstedværket, der i forbindelse med produktion af lægemidler udledte affaldsstoffer samt spildevand til Grindsted Å og senere til Kærgård Klitplantage ved Vesterhavet. Her er der deponeret omkring 286.000 kubikmeter spildevand indeholdende omkring 1200 skadelige stoffer heriblandt kviksølv. Dumpingen af spildevand fortsatte indtil 1973.
  • Sagen om forureningen har ligget stille i en del år, indtil der blev pustet nyt liv i den offentlige debat i starten af 2018. Det skete, efter at forskere fra Danmarks Tekniske Universitet havde kortlagt, præcist hvilket sted en stor del af forureningen sev op i Grindsted Å samt dokumenteret mængden af forureningen, som blandt andet bestod af over 200 kilo vinylklorid årligt.
  • Da den offentlige debat blev genoplivet, påtog Region Syddanmark, der har ansvaret for forureningsindsatsen generelt, sig tovholderrollen for at undersøge, om der er forhøjet sundhedsrisiko i Grindsted efter forureningen fra Grindstedværket.
  • Grindstedværket blev i 1939 overtaget af Danisco, som i 2011 solgte værket til amerikanske Dupont.

Et godt skridt

Beslutningen om at flytte ansvaret for oprydningen efter Grindstedværket fra regionerne til staten vækker glæde hos det lokale folketingsmedlem Anni Matthiesen (V).

- Det gør mig faktisk rigtig glad. Vi ved, at de her rigtigt store jordforureningssager er en kæmpe udfordring, og vi ved, at det er svært at løfte regionalt i dag, siger hun.

Hun kalder beslutningen for "et rigtigt godt skridt" og hæfter sig især ved, at udenrigsminister Anders Samuelsen netop nævnte Grindsted-forureningen i forbindelse med den halve milliard, som ifølge udspillet vil tilgå ni af de største forureningssager.

- Jeg kan ikke garantere, at den halve milliard udelukkende går til Grindsted. Men jeg hæfter mig ved, at Grindsted nævnes.

Risikerer Grindsted-forureningen ikke at blive nedprioriteret, når den nu skal puljes med mange andre store forureninger?

- Sådan tænker jeg egentlig ikke. Men det er klart, at som lokalvalgt folketingsmedlem, der har jeg en stor opgave i at tale om problemerne, når jeg holder møde med miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), siger hun.

Langt fra København til Grindsted

Formand for regionens miljøudvalg, Jørn Lehmann Petersen(S), udtrykker derimod kraftig bekymring for oprydningsarbejdet i Grindsted. Han frygter, at der er tale om en centralisering.

- Der er langt fra København til Grindsted, og jeg frygter, at den tillid og nærhed, der er bygget op med borgerne falder væk, siger Jørn Lehmann. Han tror ikke, at opgaven i højere grad kan løftes på statsligt niveau.

- Jeg tror ikke, at indsatsen bliver forbedret. Tværtimod. Vi risikerer at blive bombet tilbage til udgangspunktet, så det i stedet er næste generation, der står med alle problemerne, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce