Annonce
Sydjylland

Staten tiltvinger sig retten til 100 grundejeres jord: Folk får svinehegn i baghaven

Esben Lunde Larsen var 3. april i Tønder for at fortælle om planerne for grænsehegnet, der har skabt heftifg debat. Arkivfoto: Jacob Schultz

Omkring 100 grundejere ved den dansk-tyske grænse kan forvente, at staten tiltvinger sig rettighederne til at opsætte et svinehegn på deres jord. Villaejere er ikke fredet, og derfor må nogle sønderjyder også forvente at få et hegn til at stå i baghaven.

Ekspropriering: Omkring 100 sønderjyske grundejere kan forvente, at staten tvinger sig adgang til at sætte et hegn op på deres grund. Samtidig kan nogle villaejere heller ikke se sig fri for et vildsvinehegn i baghaven. Det fortæller skovrider Bent Rasmussen fra Naturstyrelsen Vadehavet, der har ansvaret for opsætningen af et vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse.

Vildsvinehegnet skal sikre, at den afrikanske svinepest ikke breder sig til Danmark, og her er det altså nødvendigt for staten at ekspropriere. Staten overtager i dette tilfælde ikke jorden, men erhverver retten til at opsætte et hegn på privat ejendom. Også selvom en grundejer nægter at lægge jord til et hegn ved den dansk-tyske grænse.

- Staten mener, at den her opgave er så vigtig, at den enkelte ejendomsret bør tilsidesættes, siger Bent Rasmussen.

I marts blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om, at der skal opsættes et vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse for at sikre, at vildsvin ikke krydser den danske grænse. Det skal være med til at sikre en dansk svineeksport på 11 milliarder, der kan trues af den afrikanske svinepest, som har bredt sig til blandt andet Polen og Tjekkiet.

Der skal en lovændring til, før et hegn kan sættes op, og i det lovforslag, som nu forventes vedtaget i Folketinget, bemyndiges Miljø- og Fødevareministeren mulighed for at ekspropriere privat ejendom. Det er først og fremmest ubeboet jord ejet af lodsejere, som skal eksproprieres, men enkelte villaejere kan også se frem til, at staten bygger et vildsvinehegn i deres baghave.

- Et hegn kan i enkelte tilfælde godt ende i folks baghave. Hvis du tager eksempelvis grænseovergangsområdet omkring Tønder, så ligger der huse fra gammel tid helt ned til åen, hvor der vil komme et hegn, siger Bent Rasmussen.

Annonce

Hegn og svinepest

Regeringen og Dansk Folkeparti har offentliggjort en aftale om at bygge et 68 kilometer langt hegn langs den dansk-tyske grænse.Hegnet skal holde vildsvin ude af landet og være halvanden meter højt og graves cirka en halv meter ned i jorden.

Prisen for hegnet er anslået til 70 millioner kroner

Der er aldrig konstateret et tilfælde af afrikansk svinepest i Danmark.

Der er for nylig blevet lempet gevaldigt på muligheden for at regulere antallet af vildsvin.

Mandag 16. april klokken 19.30 er JydskeVestkysten vært for et debatmøde med folketingsmedlem Peter Kofod Poulsen (DF) og formand for det tyske mindretal, Hinrich Jürgensen, omkring vildsvinehegnet. Vi holder mødet i grænsekommunen Aabenraa, hvor VUC Syds afdeling på Lavgade 30 lægger lokaler til. Det er gratis at deltage, og det kræver ikke nogen tilmelding.

Ingen frivillige aftaler

Staten har som udgangspunkt dog ikke tænkt sig at overtage retten til at opsætte et hegn uden at tale med grundejere og lodsejerne først. Derfor vil der i løbet af april holdes en række informationsmøder med berørte lodsejere, der også får lov at give deres besyv med i forhold til, hvor hegnet skal stå.

- Men det skal selvfølgelig være inden for det muliges kunst. Hegnet skal stå ved grænsen. Det skal ikke stå i Rødekro. Så de kan ikke få hegnet flyttet væk fra ejendommen, men folks hverdag skal så vidt muligt være uforandret, siger Bent Rasmussen.

Staten har heller ikke tænkt sig at forsøge at indgå frivillige aftaler omkring køb af de berørte arealer. Alt skal eksproprieres og kompenseres på lige vilkår. Hvad kompensationen lyder på, bliver først afgjort senere.

- Man kunne selvfølgelig godt lave frivillige aftaler, men så kunne vi måske lave aftaler med en tredjedel af lodsejerne, og så risikerer vi at stå i en situation, hvor den efterfølgende ekspropriation med de øvrige vil stille dem væsentligt anderledes, siger han.

Mest retfærdigt

Havde man lavet frivillige aftaler, hvor staten havde tilkøbt sig rettigheder til at sætte et hegn op, ville man derfor være endt med en uretfærdig løsning, mener Bent Rasmussen.

- Det er efter vores opfattelse det mest retfærdige. Ellers risikerer vi, at nogen vil føle, at de har fået en bedre eller dårligere aftale end andre, siger han.

Hvor lang tid der går, før der kommer en endelig afklaring på, hvilke grundejere, der må eksproprieres, kan Bent Rasmussen endnu ikke sige. Men Naturstyrelsen sigter efter, at alt forarbejde er færdigt, så der kan opsættes et hegn i slutningen af oktober eller starten af november. Berørte grundejere vil blive kontaktet af Naturstyrelsen vedrørende den videre proces.

I alt vil omkring 220 ejendomsnumre blive påvirket af hegnet, men ikke alle vil blive omfattet af ekspropriation.

Bent Rasmussen understreger, at hegnet ikke vil gå gennem byer og bymæssig bebyggelse. Kun enligt beliggende huse nær grænsen risikerer at få et vildsvinehegn i baghaven.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce