Annonce
Sydjylland

Staten tiltvinger sig retten til 100 grundejeres jord: Folk får svinehegn i baghaven

Esben Lunde Larsen var 3. april i Tønder for at fortælle om planerne for grænsehegnet, der har skabt heftifg debat. Arkivfoto: Jacob Schultz

Omkring 100 grundejere ved den dansk-tyske grænse kan forvente, at staten tiltvinger sig rettighederne til at opsætte et svinehegn på deres jord. Villaejere er ikke fredet, og derfor må nogle sønderjyder også forvente at få et hegn til at stå i baghaven.

Ekspropriering: Omkring 100 sønderjyske grundejere kan forvente, at staten tvinger sig adgang til at sætte et hegn op på deres grund. Samtidig kan nogle villaejere heller ikke se sig fri for et vildsvinehegn i baghaven. Det fortæller skovrider Bent Rasmussen fra Naturstyrelsen Vadehavet, der har ansvaret for opsætningen af et vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse.

Vildsvinehegnet skal sikre, at den afrikanske svinepest ikke breder sig til Danmark, og her er det altså nødvendigt for staten at ekspropriere. Staten overtager i dette tilfælde ikke jorden, men erhverver retten til at opsætte et hegn på privat ejendom. Også selvom en grundejer nægter at lægge jord til et hegn ved den dansk-tyske grænse.

- Staten mener, at den her opgave er så vigtig, at den enkelte ejendomsret bør tilsidesættes, siger Bent Rasmussen.

I marts blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om, at der skal opsættes et vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse for at sikre, at vildsvin ikke krydser den danske grænse. Det skal være med til at sikre en dansk svineeksport på 11 milliarder, der kan trues af den afrikanske svinepest, som har bredt sig til blandt andet Polen og Tjekkiet.

Der skal en lovændring til, før et hegn kan sættes op, og i det lovforslag, som nu forventes vedtaget i Folketinget, bemyndiges Miljø- og Fødevareministeren mulighed for at ekspropriere privat ejendom. Det er først og fremmest ubeboet jord ejet af lodsejere, som skal eksproprieres, men enkelte villaejere kan også se frem til, at staten bygger et vildsvinehegn i deres baghave.

- Et hegn kan i enkelte tilfælde godt ende i folks baghave. Hvis du tager eksempelvis grænseovergangsområdet omkring Tønder, så ligger der huse fra gammel tid helt ned til åen, hvor der vil komme et hegn, siger Bent Rasmussen.

Annonce

Hegn og svinepest

Regeringen og Dansk Folkeparti har offentliggjort en aftale om at bygge et 68 kilometer langt hegn langs den dansk-tyske grænse.Hegnet skal holde vildsvin ude af landet og være halvanden meter højt og graves cirka en halv meter ned i jorden.

Prisen for hegnet er anslået til 70 millioner kroner

Der er aldrig konstateret et tilfælde af afrikansk svinepest i Danmark.

Der er for nylig blevet lempet gevaldigt på muligheden for at regulere antallet af vildsvin.

Mandag 16. april klokken 19.30 er JydskeVestkysten vært for et debatmøde med folketingsmedlem Peter Kofod Poulsen (DF) og formand for det tyske mindretal, Hinrich Jürgensen, omkring vildsvinehegnet. Vi holder mødet i grænsekommunen Aabenraa, hvor VUC Syds afdeling på Lavgade 30 lægger lokaler til. Det er gratis at deltage, og det kræver ikke nogen tilmelding.

Ingen frivillige aftaler

Staten har som udgangspunkt dog ikke tænkt sig at overtage retten til at opsætte et hegn uden at tale med grundejere og lodsejerne først. Derfor vil der i løbet af april holdes en række informationsmøder med berørte lodsejere, der også får lov at give deres besyv med i forhold til, hvor hegnet skal stå.

- Men det skal selvfølgelig være inden for det muliges kunst. Hegnet skal stå ved grænsen. Det skal ikke stå i Rødekro. Så de kan ikke få hegnet flyttet væk fra ejendommen, men folks hverdag skal så vidt muligt være uforandret, siger Bent Rasmussen.

Staten har heller ikke tænkt sig at forsøge at indgå frivillige aftaler omkring køb af de berørte arealer. Alt skal eksproprieres og kompenseres på lige vilkår. Hvad kompensationen lyder på, bliver først afgjort senere.

- Man kunne selvfølgelig godt lave frivillige aftaler, men så kunne vi måske lave aftaler med en tredjedel af lodsejerne, og så risikerer vi at stå i en situation, hvor den efterfølgende ekspropriation med de øvrige vil stille dem væsentligt anderledes, siger han.

Mest retfærdigt

Havde man lavet frivillige aftaler, hvor staten havde tilkøbt sig rettigheder til at sætte et hegn op, ville man derfor være endt med en uretfærdig løsning, mener Bent Rasmussen.

- Det er efter vores opfattelse det mest retfærdige. Ellers risikerer vi, at nogen vil føle, at de har fået en bedre eller dårligere aftale end andre, siger han.

Hvor lang tid der går, før der kommer en endelig afklaring på, hvilke grundejere, der må eksproprieres, kan Bent Rasmussen endnu ikke sige. Men Naturstyrelsen sigter efter, at alt forarbejde er færdigt, så der kan opsættes et hegn i slutningen af oktober eller starten af november. Berørte grundejere vil blive kontaktet af Naturstyrelsen vedrørende den videre proces.

I alt vil omkring 220 ejendomsnumre blive påvirket af hegnet, men ikke alle vil blive omfattet af ekspropriation.

Bent Rasmussen understreger, at hegnet ikke vil gå gennem byer og bymæssig bebyggelse. Kun enligt beliggende huse nær grænsen risikerer at få et vildsvinehegn i baghaven.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce