Annonce
Danmark

Statens Serum Institut om Corona-virus: Minder måske mere om almindelig influenza end om SARS

Den ny type Coronavirus har navnet 2019-nCoV, og er ikke tidligere set hos mennesker. Foto: Dado Ruvic/Scanpix
Nye oplysninger tyder på, at den nye Coronavirus langt fra er så farlig og dødelig som frygtet. - Vi skal måske mere sammenligne den med en almindelig influenza end med SARS, lyder det nu fra Statens Serum Institut.

Mens hele verden er i alarmberedskab over den ny Corona-virus, som breder sig ud fra den kinesiske by Wuhan, så tyder meget på, at det slet ikke er så slemt alligevel.

Faren ved den nye virus er ikke nær så stor som frygtet, og dødeligeheden er snarere i promiller end i procenter. Det viser nye beregninger, som Statens Serum Institut har adgang til:

- Til at begynde med, troede vi jo, at det var sådan en rigtig SARS-virus, hvor alle smittede fik et alvorligt forløb, og hvor dødeligheden var høj. Nu tyder det på, at det opfører sig mere som en luftvejsinfektion, hvor mange altså får en mild infektion, som ikke nødvendigvis gør, at de kontakter lægen. Faktisk er der nogle nye studier, som tyder på, at der er måske helt op til 50 gange flere smittede i Kina, end der er registreret, siger Tyra Grove Krause, der der overlæge ved Statens Serum Institut.

Det vil sige, at der går tusindvis af kinesere rundt, som er smittede uden at vide det. De føler sig måske bare lidt forkølede, er ikke gået til lægen og er derfor heller ikke registreret som bærere af den nye virus.

Annonce
Der går formentlig tusindvis af mennesker rund med den nye Corona-virus i kroppen, uden at de ved det. Nye beregninger tyder på, at den nye virus ikke er meget værre end en almindelig influenza, oplyser, Tyra Grove Krause, der der overlæge ved Statens Serum Institut.

Dødelighed i promiller

De nye beregninger er offentliggjort i det ansete vdenskabelige tidskrift, The Lancet. De antyder også, at dødeligheden ved Coronavirus nok er langt mindre end de estimater, der har været fremme:

- Man kan sige, at hvis dødeligheden er 2 procent ud fra de rapporterede tilfælde, og der så viser sig at være ti gange så mange smittede, hvis man er konservativ, så er vi måske nede på noget, der hedder 2 promille. Men det er et groft estimat, og man skal være forsigtig, siger overlæge Tyra Grove Krause.

Hun kan godt forestille sige, at der snart vil blive blødt op på nogle af de restriktioner, som skal hindre den nye virus i at sprede sig:

- Det er stadig en god strategi at forhindre smitte i at komme til Danmark og på den måde vinde tid, så vi kan lære noget mere om den nye virus. Men hvis det viser sig på sigt, at det ikke er så slemt, som vi har troet, så vil man nok åbne lidt og ikke bremse så aggressivt for rejsende til at fra Kina. Det vi måske slet ikke være realistisk at man kan holde det væk, når folk har milde symptomer, siger overlægen.

1000 dør

Selvom den nye virus måske ikke er værre end en influenza, så er den ikke ufarlig. Hvert år dør mellem 1000 og 2000 mennesker af influenza i Danmark, og på verdensplan mister 650.000 mennesker livet på grund af almindelig sæsoninfluenza. Det er typisk folk, der i forvejen er svækkede af kronisk sygdom eller alderdom, der bukker under, oplyser Statens Serum Institut.

Den ny type Coronavirus har navnet 2019-nCoV, og er ikke tidligere set hos mennesker. Det første tilfælde blev fundet i Wuhan i Hubei-provinsen i den østlige del af Kina i december 2019. De smittede har haft symptomer som feber, tør hoste og i nogle tilfælde besværet vejrtrækning og tegn på lungebetændelse på røntgenbilleder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Formand for menighedsråd trækker sig i protest over biskop: Det vil jeg ikke være med til

Annonce