Annonce
Læserbrev

Statsborgerskab contra håndtryk

Læserbrev: Ved mandagens byrådsmøde var der rigtig dejlig lytteværdigt musik, ligesom der var en anden oplevelse, der var mindre lytteværdig for mine ører.

Det mindre lytteværdige var punktet med ceremonien vedrørende dette, at nye borgere får bekræftet deres nye danske statsborgerskab.

En ceremoni, der indebærer et håndtryk af rette vedkommende (i Esbjerg er det giftefogeden der forestår ceremonien) som en bekræftelse på statsborgerskabet.

Et statsborgerskab, der indeholder en forventning om at lade sig integrere i det danske samfund.

Jeg har endnu ikke fattet, at der er problemer med at give et håndtryk for nogle, i og med at det er en bekræftelse på det danske statsborgerskab.

Et statsborgerskab, der ude i den store verden er meget højt værdsat, og indeholder retten til at leve i et demokratisk samfund, hvor alle er lige for loven.

Et land, hvor loven står over ethvert trossamfund. Ingen over og ingen ved siden af loven.

Debatten har varet i lang tid, men fortsætter. Ikke mindst fordi nogle politikere sætter spørgsmålstegn ved, om det er en god ting at sætte andre ting/kulturer over den danske lov.

De samme politikere kan dermed være en stopklods for, at nogle mister en oprigtig vilje til at lade sig integrere i det danske samfund.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce