Annonce
Sønderborg

Statsborgerskab skal fejres med håndtryk på rådhuset

Et afsluttende håndtryk indgår også i grundlovsceremonien. Modelfoto
Fra efteråret skal byrådssalen to gange årligt danne rammen om en grundlovsceremoni for udlændinge, der får dansk statsborgerskab. Kommunalpolitikerne er enige om at gøre det til en festdag, men debatten fik dog en lidt krads tone.

Sønderborg: Som følge af den nye aftale om indfødsret indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, skal Sønderborg Kommune til at holde grundlovsceremoni for ansøgere om dansk indfødsret mindst to gange årligt. Ceremonien skal afholdes første gang i efteråret 2019.

- Det er meget på sin plads med sådan en ceremoni set i lyset af de seneste uroligheder. Det er en kæmpe gave at få et dansk statsborgerskab, og jeg vil gerne høre, om det bliver muligt for pårørende og eventuelt pressen at overvære, spurgte Daniel Staugaard (V).

- Ja, det gør det, svarede borgmester Erik Lauritzen(S) kort, men følte sig også provokeret af Staugaards formulering med urolighederne i København i kølvandet på demonstrationer udført af islamkritikeren Rasmus Paludan. Den provokation delte borgmesteren med partifællen Helge Larsen(S):

- Det er helt utilstedeligt at generalisere på den måde. De uroligheder har intet med det her at gøre. I øvrigt er formuleringerne omkring det krævede håndtryk under ceremonien symbolpolitik af værste skuffe.

Annonce
Jeg møder folk, der har knoklet, for at få et dansk statsborgerskab. Lad os gøre det til en festdag for dem.

Didde Lauritzen(S)

Gør det til en fest

Peter Hansen manede til besindighed:

- Skal vi nu ikke lade folketingets politikere om den debat og så være enige om, at gøre ceremonierne til festdage.

Kommunens direktionen har anbefalet, at ceremonierne holdes i byrådssalen på rådhuset i Sønderborg med Borgerservice som ansvarlig for gennemførelsen. Borgmesteren repræsenterer byrådet ved ceremonierne eller i hans fravær viceborgmester Stephan Kleinschmidt (Slesvigsk Parti) eller 2. viceborgmester Stefan Lydal (DF). Det kan dog også være en embedsmand.

Når ansøgeren om dansk statsborgerskab har underskrevet en blanket, skal en eller flere repræsentanter for byrådet udveksle et håndtryk med ansøgeren uden handske håndflade mod håndflade for at højtideligholde og helt konkret markere det øjeblik i ansøgerens liv, hvor vedkommende bliver dansk statsborger.

Første ceremoni bliver i efteråret 2019.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Landmænd ramt af regn og oversvømmelse: Afgrøder sopper i vand

Annonce