Annonce
Indland

Statsministeren knuger landbruget i tæt klimagreb

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Landbruget sætter for første gang klimaet øverst på dagsordenen. Det er statsministeren meget tilfreds med.

For første gang står en socialdemokratisk statsminister på talerstolen, når landbruget onsdag og torsdag i Herning mødes til sit store årlige delegeretmøde.

Fra samme talerstol og foran omkring 400 delegererede landmænd fra hele landet er der ellers gennem årene føget mange knubbede ord, når Socialdemokratiet sad med magten.

Men noget er anderledes, mener formand Martin Merrild fra Landbrug & Fødevarer.

- Mette Frederiksen har taget landbruget til sig og givet solide tilsagn til os. Hun har meldt ud, at skal vi fastholde et stærkt landbrug, så skal vi have brede politiske aftaler, siger han.

Så sent som mandag understregede statsministeren på sit store Naturmøde på Marienborg, at Danmark er og bliver et landbrugsland.

- Lige så meget, som jeg elsker natur, lige så meget elsker jeg, at vi er det. Vi har behov for et stærkt og levedygtigt landbrug, sagde Mette Frederiksen (S).

Statsministeren har dog samtidig også stærkt brug for landbruget som konstruktiv medspiller for at nå regeringens ambitiøse klimamålsætning om at reducere danske drivhusgasser med 70 procent i 2030.

- Jeg vil med min tale sætte fokus på klimaet. Landbruget står for en stor del af udledningen af drivhusgasser. Derfor er erhvervet også en del af løsningen, siger statsministeren forud for sin tale onsdag.

- Landbrug & Fødevarer har taget klimadagsordenen til sig, og det vil jeg gerne kvittere for. Men der ligger et stort arbejde forude. Landbruget må og skal bidrage. Det er helt afgørende for, at vi lykkes med den grønne omstilling.

Klimaet er da også for første gang nogensinde det helt store emne på landbrugstopmødet.

Landbruget har for nylig meldt ud, at fødevareerhvervet skal være klimaneutralt i 2050 - uden at det må koste nedgang i produktionen.

- Det skal ske ved forskning og udvikling og ikke ved begrænsninger på erhvervet, siger Merrild.

- Det vil været et håbløst projekt at reducerede fødevareproduktionen i Danmark, fordi vi vil miste velstand her, mens produktionen bare flytter andre steder hen.

/ritzau/


Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce