Annonce
Sønderborg

Statsministeren på stemmejagt hos industrigigant

Statsminister Lars Løkke Rasmussen var mandag på besøg hos Danfoss i Nordborg. Foto: Claus Rantzau Møller
Lars Løkke Rasmussen og sundhedsminister Ellen Trane Nørby var mandag et smut forbi Danfoss' hovedsæde på Nordals.

Nordals: Der var andet end varm mad og sunde salater på menuen hos Danfoss mandag. Frokosten i en af hovedsædets største kantiner blev spicet op af et besøg af statsministeren.

- Jeg synes, at erhvervslivet fylder for lidt i valgkampen. Det her besøg er forhåbentlig med til at bringe det mere på banen, sagde koncernchef Kim Fausing, der sammen med finansdirektør Jesper Christensen og bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen tog imod Lars Løkke Rasmussen (V), der havde taget sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) med.

Efter en kort valgtale kunne medarbejderne hos Danfoss stille spørgsmål. Første spørger var Jørgen Mads Clausen selv. Han ville gerne høre statsministerens holdning til en Als-Fyn bro, hvilket fik de store smil frem hos tilhørerne.

- Det er en flot vision. Jeg har også set den sidste beregning, der viser, den vil give en positiv samfundseffekt. Når det er sagt, så vil jeg ikke stå her at sige, at det gør vi bare. Broen er ikke lagt ind på den korte bane, men jeg synes, man skal holde liv i det, sagde en lidt presset statsminister.

Annonce

Jeg har forståelse for, at vi ikke bare kan åbne grænserne, men vi har samtidig brug for udenlandske kompetencer, hvis vi skal blive ved med at vækste. Reglerne er nødt til at blive mere liberaliseret

Kim Fausing, koncernchef

Udenlands arbejdskraft

Den næste række af spørgsmål faldt i bedre jord hos Venstre-manden. Danfoss' kommunikationsdirektør spurgte først ind til nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft, som koncernen netop har døjet med.

- Vi har ikke opgivet at gøre reglerne mere fleksible. I dag er de for restriktive. Det sagde jeg allerede ved valget i 2015. Hvis ikke opsvinget skal flade ud, har vi brug for en mere åben tilgang til udenlandsk arbejdskraft. Der er brug for dem i både top og bund, svarede Lars Løkke Rasmussen.

Man skal som udenlandsk arbejdstager som minimum tjene 418.000 kroner om året for at få lov at arbejde i Danmark. Det beløb har regeringen forsøgt sænket til 330.000 kroner, men hverken Socialdemokraterne, SF eller Dansk Folkeparti har villet være med.

- Jeg har forståelse for, at vi ikke bare kan åbne grænserne, men vi har samtidig brug for udenlandske kompetencer, hvis vi skal blive ved med at vækste. Reglerne er nødt til at blive mere liberaliseret, sagde koncernchef Kim Fausing.

Miljø og børnepasning

Inden valgmødet var ovre blev der også tid til spørgsmål om grænsekontrol, børnepasning samt den grønne omstilling og energieffektive løsninger, som er Danfoss' levebrød.

- I stedet for fokus på sugerør og vindmøller burde man så ikke i højere grad have fokus på energiforbruget, lød det fra en tilhører.

- Vi gør meget, og vi kan gøre endnu mere, men det mest afgørende er, at vi bruger vores førerposition til at få skærpet de internationale regler. Her i Danmark er der konsensus om, at vi skal den vej. Vi skal derimod have hele Europa til at følge med. Få indført nogle reguleringer, så flere begynder at bruge de energieffektive teknikker, der allerede er lavet, sagde statsministeren.

Efter en times tid var besøget forbi og Venstre-formanden på vej til næste opgave - et valgmøde i Det Grønlandske Hus i København.

Danfoss inviterer med jævne mellemrum politikere fra begge sider på besøg, senest 20-25 kandidater lige inden valget blev udskrevet.

Lars Løkke Rasmussen var på besøg en times tid, hvorefter turen gik mod København. Foto: Claus Rantzau Møller
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce