Annonce
Esbjerg

Mette Frederiksen henter gammel kending til topjob

Bjarne Luthcke/Ritzau Scanpix
Barbara Bertelsen kommer til Statsministeriet fra en stilling som departementschef i Justitsministeriet.

Barbara Bertelsen skal være ny departementschef i Statsministeriet efter Christian Kettel Thomsen.

Det oplyser Statsministeriet torsdag.

Hun kommer til Statsministeriet fra en tilsvarende stilling i Justitsministeriet.

Barbara Bertelsen er 46 år og har været departementschef i Justitsministeriet i fem år. Hun tiltræder stillingen 13. januar.

Hun overtager jobbet fra Christian Kettel Thomsen, som regeringen har indstillet til posten som vicepræsident i Den Europæiske Investeringsbank.

Barbara Bertelsen var departementschef i Justitsministeriet, da Mette Frederiksen (S) var justitsminister. Dermed skal de på ny arbejde sammen.

Mette Frederiksen ser frem til at genoptage samarbejdet.

- Barbara er kendetegnet ved sin høje faglighed, sit kæmpe engagement og brede samarbejde med aktører fra alle dele af samfundet.

- Der står mange vigtige opgaver for døren for regeringen, og Barbara vil yde et centralt bidrag til at løfte disse, siger Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

Det er første gang nogensinde, at en kvinde bliver departementschef i Statsministeriet, fastslår Justitsminister Nick Hækkerup (S) i en pressemeddelelse.

Han takker Barbara Bertelsen for indsatsen i Justitsministeriet.

Det er langtfra første gang, Mette Frederiksen skifter departementschef. Det har hun tidligere gjort som henholdsvis beskæftigelsesminister og justitsminister.

Hovedpersonen selv, Barbara Bertelsen, glæder sig til at begynde sit nye arbejde.

Hun betegner det som en embedsmands "største privilegium" at tjene demokratiet.

Når Barbara Bertelsen på mandag overtager tjansen i Statsministeriet, bliver det Johan Legarth, som skal være departementschef i Justitsministeriet.

Han er juridisk chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) og har blandt andet arbejdet som afdelingschef i Justitsministeriets departement.

/ritzau/

Annonce
Link til pressemeddelelse på Statsministeriets hjemmeside
Link til pressemeddelelse på Justitsministeriets hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyskere huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Nordtyskland

Ny ulv kan være på vej

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Annonce