Annonce
Danmark

Statsrevisorer kritiserer ministeriers hvidvaskindsats

Erhvervsministeriet, Skatteministeriet og særligt Justitsministeriet får kritik af Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne kritiserer på baggrund af kritisk beretning fra Rigsrevisionen tre ministerier for deres indsats på hvidvaskområdet.

Det oplyser Statsrevisorerne.

Det er Erhvervsministeriet, Skatteministeriet og særligt Justitsministeriet, kritikken retter sig mod.

Statsrevisorerne mener ikke, at ministerierne effektivt har levet op til hvidvasklovens formål om at forhindre kriminelle i at misbruge danske virksomheder og det finansielle system til hvidvask og finansiering af terrorisme.

- Konsekvensen har været, at der er økonomisk kriminalitet, der ikke er blevet retsforfulgt, siger statsrevisorernes næstformand, Klaus Frandsen (R).

- Sagen har et sådant omfang, at det næsten er umuligt at forestille sig, at forbrydere ikke er gået fri på grund af det her, siger han.

Hvidvaskloven forpligter eksempelvis pengeinstitutter, realkreditinstitutter, advokater og spiludbydere til at komme med en underretning, hvis de får mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.

Underretningen skal ske til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik), som i daglig tale kaldes Bagmandspolitiet.

Kritikken fra Statsrevisorerne går på, at de tre ministeriers kontrol- og vejledningsindsats ikke effektivt har støttet virksomhederne i deres arbejde med at opdage og underrette om mistænkelige transaktioner.

På baggrund af Rigsrevisionens undersøgelse af statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme kritiseres også Bagmandspolitiets Hvidvasksekretariat.

Sekretariatets håndtering af de titusindvis af underretninger med mistanke om hvidvask er ikke tilstrækkelig.

Endelig retter Statsrevisorerne også kritik mod politiet, Bagmandspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET).

De har ikke i tilfredsstillende grad givet Hvidvasksekretariatet feedback på, hvad de videresendte underretninger er blevet anvendt til.

- Det er de to steder, hvor det står ringest til, siger Klaus Frandsen med henvisning til Hvidvasksekretariatet og politiet.

Bagmandspolitiet fik i 2019 53.454 underretninger om potentiel hvidvask.

/ritzau/

Statens indsats mod hvidvask og terrorisme er ikke tilstrækkelig effektiv
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce