Annonce
Indland

Statsrevisorer: Stigende forskel i kvalitet på sygehuse

Nogle patientgrupper får ifølge nye registersammenkørsler fra Rigsrevisionen bedre behandling end andre på sygehusene. Det skal der laves om på, mener Statsrevisorerne.

Der er stigende forskel i behandlingskvaliteten på sygehusene alt efter patienternes baggrund, viser analyse.

Ifølge sundhedsloven skal der være let og lige adgang for patienter til behandling af høj kvalitet på sygehusene over hele landet. Men det er i stigende grad ikke tilfældet.

Det konkluderer Statsrevisorerne på baggrund af en registeranalyse foretaget af Rigsrevisionen.

Den viser, at en stor del af forklaringen på forskellene i behandlingen findes uden for sygehusene.

Det betyder nemlig en del for behandlingen, hvor gammel man er, hvilken uddannelse man har, og om man eksempelvis er i job.

Men når man renser for disse faktorer, er der stadig ulighed tilbage, forklarer Klaus Frandsen, næstformand for statsrevisorerne og udpeget af De Radikale.

- Nogle socialt dårligere stillede grupper ender med at få en dårligere behandling end andre.

- Det skyldes blandt andet, at de er mindre proaktive, og måske er dårligere til at følge de anvisninger, der bliver givet.

- Det skal man være opmærksom på i måden, man tilrettelægger et behandlingsforløb på, og det har vi bedt Sundhedsministeriet gøre til et fokusområde, siger han.

Statsrevisorerne bemærker, at opfyldelsen af det nationale mål om behandling af høj kvalitet har udviklet sig negativt både på landsplan og i regionerne fra 63,5 procent til 57,5 procent i perioden 2015 til 2017.

Den kritik er formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Karen Friis Bach (R), ikke enig i.

- Der skal selvfølgelig ikke være nogen, der får en dårligere behandling end andre. Vi ved godt, at der er forskel på folks baggrund, derfor arbejder vi på at differentiere og tilpasse hver behandling til den enkelte person, siger hun.

Karen Friis Bach mener ikke, at det giver mening at sammenligne alle behandlinger, da patienterne kræver noget vidt forskelligt.

- Vi skal passe på med at standardisere alt. En person på 90 år skal ikke have samme behandling som en på 40 - selv om de begge for eksempel har nyresvigt, siger Karen Friis Bach.

Oplysningerne fra statsrevisorerne kommer, kort efter at regeringen har fremlagt sit sundhedsudspil, hvor regionerne foreslås nedlagt.

En af regeringens begrundelser er netop, at der er stor forskel i behandlingen alt efter patienternes baggrund.

Den nye registeranalyse fra Rigsrevisionen viser, at der er "betydelige ikkebegrundede kvalitetsforskelle i behandlingen af forskellige patientgrupper, og at en betydelig andel patienter ikke fuldt ud modtager den anbefalede behandling".

- Dette kan have betydning for patienternes risiko for genindlæggelse og død, hedder det.

Statsrevisorerne konkluderer, at Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne i højere grad kunne have søgt viden om forskellene i behandlingskvaliteten på sygehusene.

- Den her metode er ny, og derfor er vores kritik heller ikke så alvorlig, som den kunne have været. Men vi opfordrer ministeriet til at tage den til sig og de resultater, der er kommet frem, siger Klaus Frandsen.

Konklusionerne i rapporten har fået Enhedslisten til at kalde sundhedsministeren i samråd for at få svar på, hvorfor social ulighed inden for sundhed ikke er et tema i regeringens sundhedsreform.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Et ja er et ja og binder alle partier i et forlig

Seks partier står bag. Seks partier fra Dansk Folkeparti til SF gik sammen og fik forhandlet et budget hjem – fint og uden de store problemer i øvrigt. For modsat naboerne i Haderslev og større kommuner som Kolding og Esbjerg er der styr på økonomien i Aabenraa. Ikke store og uhyggelige besparelser på børn, unge og ældre her. Tværtimod blev der råd til blandt andet at give skolerne lidt ekstra. Det var dog også helt nødvendigt. Penge til de ældre var der ikke, og det har fået kommunens seniorråd til i et høringssvar til budgettet at komme med dette krav til politikerne: Send flere penge, tak. ET NATURLIGT KRAV, for det er jo nærmest det, rådet er dannet for. At skabe så gode betingelser for kommunens ældre som muligt. Herunder at forlange flere penge i forbindelse med budgetforhandlinger. Kravene bliver ikke efterkommet, selv om byrådets populist par excellence, viceborgmester Ejler Schütt, selvfølgelig ikke kunne dy sig. Jamen, det må vi da se på, lød det sammenfattende fra DF’eren til jv.dk og JydskeVestkysten i begyndelsen af ugen, da vi skrev om Seniorrådets ønsker, og han understregede sin pointe ved at foreslå et møde i forligsgruppen inden for et par uger. Hvorfor sige nej til politisk sympati fra nogle vælgere, når muligheden nu bød sig? Nej vel, dertil er Ejler Schütts politiske næse alt for veludviklet. TIL GENGÆLD VAR der ikke megen respekt eller sympati at hente hos borgmester Thomas Andresen (V). – Undskyld mig, men hvor skal pengene komme fra, lød det nærmest arrigt fra borgmesteren, der bestemt ikke ser nogen anledning til at indkalde forligspartierne igen. Socialdemokratiets nye gruppeformand og nyudnævnte borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, lod sig ikke friste. Også han står bag det forlig, partiet har givet og taget i. Selvfølgelig gør han det. – Vi har valgt, at børnene og folkeskolerne skulle have, sagde Uldall Hansen som begrundelse. Godt for det. Et ja er et ja, og et forlig er et forlig. Det ville tendere det useriøse at genåbne budgettet, blot et par uger efter det blev underskrevet, fordi man lige kom i tanke om, at der var nogle vælgergrupper, der ikke havde fået. Som om de var glemt. SÅDAN KAN DET POLITISKE arbejde ikke foregå. Nok er den økonomiske situation i Aabenraa fin, nok er der råd til lidt ekstra i 2020, men Aabenraa var for omkring et årti tilbage igennem store og voldsomme besparelser, og en gentagelse af dengang ønsker ingen i byrådet. Slet ikke ved at ødsle i gode tider. Derfor får Seniorrådet et klart nej til sine ønsker om flere penge. Og Schütt må naturligvis stå bag det forlig, han på sit partis vegne har indgået med Venstre, Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti, De Konservative og SF. Eller vælge at træde helt ud. Borgmesteren behøver ikke DF’s stemmer i byrådssalen. Men så langt går Ejler Schütt selvfølgelig ikke, og det var heller ikke tanken bag hans udmeldinger. Han fiskede såmænd bare efter lidt sympati. GOD WEEKEND

Annonce