Annoncørbetalt indhold

Status på Superligaen inden årets udgang

PR-foto credit

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Det nuværende år 2020 lakker så småt mod enden, og snart påbegynder vi et nyt år. Det betyder et farvel til mange begivenheder, men samtidig betyder det også en ny start for mange andre ting. I fodboldens verden er den bedste danske fodboldrække, Superligaen, gået på vinterferie og vender først tilbage i begyndelsen af februar. Dette giver anledning til at gøre status på sæsonen 2020/21, som indtil videre har forløbet fra september til december. Nogle hold har brilleret, mens andre har skuffet, og der er derfor masser af forventninger til kampene i det nye år. I denne artikel giver vi dig en overordnet status på efterårets Superliga kampe, så du er fuldt opdateret, inden den sidste halvdel af sæsonen påbegyndes i det nye år.

Hvem vinder mesterskabet?

Annonce

I fodboldsæsonen 2019/20 var det FC Midtjylland, som kunne kalde sig superliga vindere, og når man kigger på den nuværende stilling i ligaen, kan de meget vel være på vej i samme retning i denne sæson. De har indtil nu kun tabt to ud af 13 kampe, og derfor har de placeret sig i toppen af ligaen med 27 point, hvilket også har været forventet, hvis man kigger på statistikken, der fortæller, at de har vundet to ud af de seneste tre mesterskaber. Dog er der stærk konkurrence i toppen, idet Brøndby IF har sneget sig op på en delt førsteplads, også med 27 point. Brøndby IF har længe været et tophold i Superligaen, så derfor er det forventet, at de også er i spil til at vinde det danske mesterskab.

De hidtidige overraskelser

I løbet af efterårets kampe har der været nogle overraskelser, som man ikke nødvendigvis havde set komme ved sæsonens start. Blandt andet er det til stor overraskelse for de fleste Superliga fans, at Randers FC og SønderjyskE indtil videre har placeret sig som henholdsvis nummer fire og fem i ligaen og har vundet halvdelen af deres 13 spillede kampe. Derudover kom det også som en overraskelse og et chok for mange mennesker, da FC Københavns træner, Ståle Solbakken, blev fyret tilbage i oktober efter holdets utilfredsstillende resultater i 2020.

Disse hold er i krise

Som nævnt blev Ståle Solbakken altså fyret fra FCK tidligere på efteråret, og vi kan ikke komme udenom det faktum, at FCK indtil nu i sæsonen har skuffet enormt meget. På nuværende tidspunkt plejer de at ligge i toppen af tabellen, men ved denne vinterpause har de placeret sig på en skuffende sjetteplads. Det har været en stor nedtur for FCK, som ellers har været det mest succesfulde hold i dansk fodbolds historie.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.