Annonce
Tarm

Stauning-borgere er trætte af store mængder vand på vejen - kommunen arbejder på en løsning

Advarselsskilte og blinklys er sat op i Stauning, bilisterne ikke skal ende i en pøl af vand. Foto: Christian Baadsgaard
I snart to måneder har vejen mellem Stauning og Skjern været oversvømmet. Borgerne er irriterede over det, men teknik- og miljøudvalgsformand lover en løsning.

STAUNING: Bliver det ved med at regne ret meget, skal der snart indsættes en færge til Stauning.

På Stauningvej er der lige inden byskiltet kun et farbart spor. Vandet står højt i den ene side af vejen, og blinklys og advarselstavler fortæller, at man skal vare sig og køre udenom. Sådan har det været i snart to måneder - til Stauning-borgernes store irritation.

- Jeg fatter ikke, at man ikke kan få styr på det, lyder det fra Harry Jensen, tidligere amts- og regionsrådsmedlem for Venstre.

Ifølge ham skyldes vandproblemerne, at vandløbene blev privatiserede. Dengang det skete, blev der ikke givet ordentlig besked til lodsejerne. Var de heldige, havde de læst i avisen om en overdragelse. Harry Jensen fortæller, at de fleste lodsejere slet ikke var klar over, at de nu stod med ansvaret for at vedligeholde vandløbene.

- Man skulle have sørget for at få nedsat en bestyrelse og udarbejdet et regulativ. Jeg synes, at kommunen skal sætte sig i spidsen for at finde en løsning, siger Harry Jensen.

En af lodsejerne i området er Bo Henriksen, og han retter også en kritik for passivitet fra kommunen.

- Hvis det er lodsejernes skyld, så kunne de ringe til os eller politianmelde os for manglende vedligeholdelse. Så kunne de grave en grøft og sende en regning, siger Bo Henriksen, som mener, at det kun vil tage få timer at få gravet en grøft, så problemet kan blive løst.

Bo Henriksens store frygt er, at det bliver frostvejr, for så bliver vejen for alvor farlig.

Annonce

Ændring på dræn

Det ser imidlertid ud til, at der er en løsning på vej til Stauning-borgernes trængsler.

Formand for teknik- og miljøudvalget, John G. Christensen (S), fortæller, at administrationen lige nu er i gang med at finde ud af, hvordan problemet bliver løst. Der skal laves om på et privat dræn, og kommunen er i dialog med de pågældende lodsejere om at få det løst.

- Efter det seneste møde i udvalget fik vi en øjenvidneskildring fra vejen i Stauning, og derfor bad vi administrationen om at gå i gang med at få det løst, fortæller John G. Christensen.

Om Harry Jensens kritik siger John G. Christensen, at han ikke ved, hvordan det er foregået i sin tid, men at kommunen går efter at finde en ordentlig løsning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];