Annonce
Tarm

Stauning i dyst om 150.000 kroner: Nu skal årets midtjyske landsby kåres

Borgmester Hans Østergaard (V) ved kåringen af Stauning som Årets Landsby. Festen blev naturligvis holdt i den nyåbnede købmandsbutik. Privatfoto
13 landsbysamfund fra hele Region Midtjylland skal kæmpe om Landsbyprisen 2020, med hvilken der udover æren følger 150.000 kroner til videre udvikling af lokalsamfundet. Allerede mandag 27. januar indsnævres feltet til fem landsbyer.

Stauning / Region Midt: I slutningen af maj vil Region Midtjylland for 12. gang uddele Landsbyprisen, og antallet af landsbyer, som kandiderer til prisen, er denne gang større end nogensinde. I alt 13 landsbysamfund fordelt over hele regionen skal således slås om den attraktive pris.

Lokalt er det Stauning, som deltager i dysten, efter at byen for nylig blev kåret som Årets Landsby i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Hvilket af de 13 landsbysamfund, der ender med at sejre, bliver afgjort i løbet af de kommende måneder, og allerede mandag 27. januar bliver kandidatfeltet skåret ned til fem. I løbet af marts vil dommerpanelet så indstille, hvem der bør have Landsbyprisen 2020, men det er Regionsrådet, som efter indstilling fra udvalget for regional udviklet endeligt beslutter, hvem vinderen er. Dommerpanelet er sammensat af eksperter, som er hentet uden for regionen.

- Jeg vil ikke afvise, at vi igen i år kan havne i samme situation som sidste år, da der dels var uenighed blandt dommerne, dels så tæt løb mellem tre kandidater, at vi valgte at uddeler to sekundære priser også, siger Jørgen Nørby (V), der formand for udvalget for regional udvikling.

Idom-Råsted i Holstebro Kommune vandt hovedprisen sidste år og dermed 150.000 kroner til videre udvikling af lokalsamfundet. Men både Fjordklyngen i Viborg Kommune og Knebel i Syddjurs var efter dommernes mening også kvalificerede til prisen og fik derfor hver 75.000 kroner.

Annonce

De 13 landsbysamfund, som kandiderer til Landsbyprisen 2020

Blåhøj, Ikast-Brande Kommune

Borum, Aarhus Kommune

Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune

Fårup, Randers Kommune

Gylling, Odder Kommune

Hald, Skive Kommune

Knudby, Viborg Kommune

Landsbyklyngen Langhøj, Struer Kommune

Landsbyklyngen Livet i Midten, Norddjurs Kommune

Mørke, Syddjurs Kommune

Stauning, Ringkøbing-Skjern Kommune

Vejerslev, Favrskov Kommune

Voerladegård, Skanderborg Kommune

Ændret proces

Med henblik på så vidt muligt at undgå samme situation i år har man ændret processen en smule. Det indebærer blandt andet, at når de fem finalister er fundet, bliver repræsentanter fra disse indkaldt til en uddybende samtale med dommerne.

Hvad der ikke er ændret, er, at det er de Lokale Aktions Grupper (LAG'erne), som indstiller kandidater fra deres respektive kommuner.

Som begrundelse for overhovedet at uddele prisen siger Jørgen Nørby:

- Vi ønsker at fremhæve og fejre de lokalsamfund, der viser nye veje til udvikling. Samtidigt ønsker vi at fremhæve, at landdistrikterne og de mange ildsjæle her, spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens samfund.

Og hans næstformand, socialdemokraten Flemming Knudsen, supplerer:

- At vi i år har hele 13 gode kandidater, der alle har noget at byde på inden for de syv kriterier, understreger, det vi i forvejen ved. Der er masser af liv, kultur, udvikling og gåpåmod i de midtjyske landdistrikter.

Kriterier

De syv kriterier, som Knudsen hentyder til, og som skal være helt eller delvist opfyldt for at komme i betragtning, er følgende:

Landsbyens fysiske miljø er attraktivt, og der er god adgang til natur.

Landsbyen arbejder med indsatser og aktiviteter der understøtter en bæredygtig udvikling.

Landsbyens udvikling tager udgangspunkt i de særlige stedbundne ressourcer og potentialer.

Landsbyens borgere, foreninger og erhvervsliv har inden for de seneste tre-fem år medvirket aktivt til at planlægge landsbyens og områdets udvikling.

Landsbyen har udsyn og deltager i samarbejder og netværk, eksempelvis om fælles projekter, faciliteter og arrangementer.

Landsbyen har aktive fællesskaber og frivillige, som understøtter et godt og inddragende socialt og kulturelt miljø.

Generel vurdering af landsbyen og dens udviklingsaktiviteter

Sidste år var det Idom-Råsted i Holstebro, som løb med Landsbyprisen. Det lille samfund vandt i øvrigt også første gang, prisen blev uddelt, nemlig i 2009. På billedet ses Idom Kirke. Pressebillede
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce