Annonce
Vejen

Staushede Plantage fortsætter skovturs-tradition

Billedet her blevet taget under sidste års skovtur i Staushede Plantage. Dengang blev skovturen afviklet som et led i "Skovens Dag". Nu er traditionen droppet på landsplan, men den fortsætter lokalt. I Staushede Plantage afvikles der en skovtur søndag 12. maj. Arkivfoto: Søren Dippel.
Dansk Skovforening har droppet "Skovens Dag", men traditionen fortsætter i Staushede Plantage, hvor beplantningsselskabet, den lokale jagtforening og Danmarks Naturfredsningsforening søndag 12. maj afvikler en fælles skovtur.

GESTEN: Der er mulighed for at få en dejlig naturoplevelse i Staushede Plantage ved Gesten søndag den 12. maj i tidsrummet fra klokken 10 til cirka 13.

Dansk Skovforening besluttede sidste år at droppe "Skovens Dag" - et arrangement, der begyndte tilbage i 1994, og som udviklede sig over tid. I Staushede Plantage videreføres traditionen nu lokalt, idet beplantningsselskabet, Gesten Jagtselskab af 1935 og Danmarks Naturfredningsforening er gået sammen om at afvikle til en fælles skovtur.

Annonce
Turen er for folk i alle aldre, og vi går på befæstede skovveje og stier.

Arrangørerne af skovturen i Staushede Plantage

Kårer et evighedstræ

Tur-deltagerne mødes ved Staushede-stenen i T-krydset ved Asserholtvej/Staushedevejen.

Efter flaghejsning og jagthornsblæsning ved jagtselskabets hytte går man i samlet flok ud til det smukt beliggende Tranekær, hvor der er mulighed for at se både svaner og traner.

Undervejs på turen kåres et "Evighedstræ" - et særligt udvalgt træ, som skal stå urørt i al fremtid. Til slut udleveres smagsprøver på vildtkød fra dyr, nedlagt i plantagen.

Undervejs på turen vil værterne fortælle om Revsing og Staushede Plantager, og turdeltagerne vil få oplyst, hvad plantagerne betyder for det lokale klima.

Det er gratis at deltage i turen, og tilmelding er unødvendig.

- Medbring godt humør, det rette fodtøj, en forfriskning samt måske en kikkert og/eller en fuglebog. Turen er for folk i alle aldre, og vi går på befæstede skovveje og stier, lyder det fra arrangørerne i en pressemeddelelse.

I mange år var Danmarks Naturfredningsforening medarrangør ved "Skovens Dag", men de sidste seks år stod Dansk Skovforening alene med arrangementet.

Traditionen blev droppet, fordi det var svært at finde de nødvendige, eksterne midler.

Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce