Aabenraa: - Det er ligesom at være i fængsel, for jeg kan ingenting. Jeg kan ikke engang gå en tur uden at falde, så det føles virkelig som at være indespærret.
Sådan lød ordene fra den i dag 63-årige Steen Christiansen, da JydskeVestkysten talte med ham i foråret sidste år.
Tilbage i 2019 fik han en protese med løftet om en fortsat aktivt livsstil, men siden da har han måtte opgive alt lige fra korte gåture og golfspil til muligheden for at få sig et arbejde.
- Problemet er, at der ikke er nogen stopklods i det her knæ. Det passer simpelthen bare ikke ind i det aktive liv, jeg plejede at leve. Der skal alt for lidt til, før jeg falder, forklarede han om det knæ, han havde fået bevilliget af Aabenraa Kommune.
Her i kommunen har man nemlig valgt fra politisk side at have det lavest mulige serviceniveau, og det har altså en betydning for, hvilke proteser, der kan tilbydes borgerne. Og det ser ikke ud til at ændre sig lige foreløbigt.
Et nedslående regnestykke
I starten af året blev der sat gang i lommeregnerne i social- og seniorudvalget, og her fandt man frem til, at det ville koste kommunen mere end to millioner kroner det første år, hvis man valgte at hæve serviceniveauet.
Derefter regner man med, at det vil koste 362.000 kroner ekstra årligt, og det er der ikke penge til, forklarer udvalgets formans Michael Kristensen (SF).
- Men vi synes det er rimeligt, at serviceniveauet bliver hævet på det her område, så derfor har vi valgt at fremhæve det som en af de ting vi ønsker os penge til fra den kommunale pulje på 13,9 millioner. Men her er det et samlet byråd, der skal ind og prioritere det, siger han.
Kritikken har tidligere lydt på, at man ikke tænker ind, at det vil koste kommunen færre penge på sigt, hvis protesebrugerne får bedre muligheder for bevægelse og dermed kan komme i arbejde og betale skat i stedet for at være på offentlig forsørgelse. Er det med i udregningerne?
- Det er i alles interesse, at de her mennesker kan føle sig friske, have mindre behov for hjælp fra sygehusvæsnet og komme i arbejde. Ikke bare fordi de så kan betale skat, men også fordi de kan forsørge sig selv, og det tror jeg de fleste mennesker foretrækker. Men man kan ikke lave en udregning på det, for vi kan ikke forudsige, hvor mange benamputerede, vi har i kommunen til næste år, lyder det fra formanden.
Det er på byrådets budgetseminar i september, at der vil blive taget stilling til, hvorvidt protese-brugerne vil få del i den fælles pulje.
- Det er forkasteligt
Spørger man Steen Christiansen er det under al kritik, at der fortsat ikke er hjælp at hente fra politisk side.
- Man tænker ikke nok på de mennesker, der skal gå med de her proteser med en konstant frygt for fald. Personligt har jeg ventet på en ordentlig protese siden 2019, og jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har problemer. Jeg synes, det er forkasteligt, fortæller han
Sønderjyden har flere gange forsøgt at klage over kommunens afgørelse uden held. Efter den skarpe kritik sidste år blev han under et møde med repræsentanter fra udvalget og forvaltningen bedt om at søge om et nyt knæ igen.
Den ansøgning blev også afvist og ligger nu hos Ankestyrelsen.
Sagen kort
JydskeVestkysten skrev allerede i foråret sidste år en lang række artikler om Steen Christiansens sag. Her luftede han sammen med flere andre borgere samt Amputationsforeningen skarp kritik af Aabenraa Kommunes behandling af protesebrugere.
Det resulterede i et møde mellem foreningen, Steen Christiansen og kommunen. Her blev den 63-årige opfordret til at søge om en ny protese endnu engang - men den ansøgning fik han altså afslag på allerede i efteråret, og den ligger nu hos Ankestyrelsen.
Den protese, Steen Christiansen har nu, koster 80.000 kroner. Problemet er, ifølge ham, at knæet i den ikke har en "stopklods". Derfor ønsker han i stedet et såkalt C-leg, som koster 200.000 kroner.
