Annonce
Esbjerg

Stella er fri af tvangsanbringelser

Stella har opsøgt sygehuse over hele landet og i udlandet. Et ophold på en tysk sygehus under hendes flugt efter jul er nu endt med en regning på 34,000 kroner. Foto: Lars Stokbro
Efter sin 18-års fødselsdag er Stella Falkenberg fri af det kommunale system og klar til at begynde på en frisk.

Esbjerg: Pigen, der gik under jorden, er fri. Stella Falkenberg, der et par dage efter juleaften sidste år udeblev fra sit tvungne bosted i Nordjylland og levede under jorden i flere måneder, er nu fri af de kommunale systemer og tvang.

Hun er fyldt 18 år, og myndighederne kan ikke opretholde tvangsanbringelsen af hende på børne- og ungeinstitution.

Senest har hun boet på en institution på Ulvevej i Esbjerg, men i praksis flyttede hun hjem til sin far, Henrik Falkenberg, et par måneder før, hun fyldte 18 år.

- Vi tager på ferie på Malta sammen til august, fortæller Henrik Falkenberg, der glæder sig over, at der nu er ved at falde ro over Stella.

Hun er ved at tage kørekort, er blevet opereret i sit knæ og er klar til at starte på en frisk. Hendes håb er at komme på guideskole.

Et enkelt hængeparti er der dog for Stella. Da hun gik under jorden for at gemme sig for myndighederne, tog hun til Tyskland. Her blev hun indlagt på et sygehus, men da hendes EU-sygesikringsbevis var tilbageholdt på bostedet, havde hun ingen dokumentation til betalingen af behandlingen. Hun har derfor fået en regning på 34.000 kroner, som den danske sygesikring normalt ville betale. På grund af ferie og manglende betaling er denne sag gået i hårdknude.

- Det er et beløb, som Stella ikke kan betale; derfor løber der rykkergebyrer og inkasso på, indtil kommunen betaler regningen, siger Henrik Falkenberg.

Stella blev tvangsanbragt, da hun ikke kunne sammen med sin mor, der havde forældremyndigheden, og som Henrik Falkenberg er skilt fra. Myndighederne mente samtidig, at Stella ikke kunne tage vare på sig selv. Hun skadede sig selv og blev indlagt på en lang række sygehuse i Danmark og udlandet med besvimelsesanfald og psykiske problemer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce