Annonce
Haderslev

Stella fik drømmen opfyldt:- Jeg råbte og skreg

Det føste talentlinjehold på Møllen sluttede forløbet med et afgangsprojekt, forestillingen "Gaudiopolis". Foto: Søren Hasselgaard Skaaning
Stella Sina var blandt de første otte scenetalenter hos Teatret Møllen. Nu er det afsluttet, og Aabenraa-kvinden vil prøve kræfter med optagelsesprøven til teaterskolen.
Annonce

HADERSLEV: Hun er glad for, at hun var alene hjemme den dag.

Hun råbte og skreg nemlig, da hun fik beskeden. Af glæde vel at mærke.

Siden julen 2017 har Stella Sina, der bor syd for Aabenraa, med sin familie med mellemrum taget til til Haderslev, Teatret Møllen - og til ukendt land. Stella har være en af otte deltagere på Møllens første hold af teatertalenter for 16-21 årige, og derfor var det ukendt land. Stella kendte ikke noget til Møllen og anede ikke, hvad talentlinjen var for en størrelse. Opslaget overbeviste hende imidlertid om, at det her skulle hun prøve.

Så hun skrev en ansøgning.

Talentlinjen

"Teatertalenter Sønderjylland - Schleswig" er et toårigt forløb, der især er opbygget med workshops, og der er intet krav til tidligere træning.

Undervisningen foregår på dansk, tysk og engelsk.

Deltagerne undervises i blandt andet skuespilteknik, dramatisk skrivekunst, stemmetræning, dans, film og sang.

Annonce

Lært det hele

Det var hendes dramalærer på det tyske gymnasium i Aabenraa, der henledte Stellas opmærksom på den nye mulighed. Hun havde indtil da stået på scenen med amatørteater og dilettant, og drømmen var og er stadig at blive skuespiller.

Forleden sluttede de otte medvirkende på talentlinjen med en afgangsopgave, forestillingen "Gaudiopolis", der handler om en gruppe forældreløse børn og unge, der lever i ruinerne i Budapest efter 2. Verdenskrig. Alle tre forestillinger blev udsolgt, og de otte aktører er stoppet, mens talentlinjen fortsætter.

- Jeg har lært en masse. Møllen er et fantastisk sted, hvor man får indblik i den professionelle teaterverden. Vi har jo fået undervisning i alt - dans, sang, det hele.

"Teatertalenter Sønderjylland Schleswig" er et to-årigt projekt, der giver 16-21-årige mulighed for at gå i dybden med scenekunst. Forløbet er opbygget med workshops, ligesom deltagerne ser en masse teaterforestillinger.

- Jeg var for eksempel ikke klar over, at teater er så fysisk. Men bruger sin krop rigtig meget, husker Stella.

Endelig opstod der i løbet af de to år et stærkt fællesskab mellem de otte deltagere:

- Man lærer ikke at skamme sig. Jeg har ingen hæmninger haft over for de andre, fortæller Stella, der til januar vil forsøge at blive optaget på en teaterskole sammen med en anden fra talentlinjen. Så må det briste eller bærer.

Talentlinjen vil hun kun have gode minder om:

- Hvis man bare overvejer skuespil, så skal man søge det her, fastslår hun.

Stella Sina: - Man får et stærkt fællesskab og lærer at smide hæmningerne på en scene. Foto: Søren Hasselgaard Skaaning
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce