Annonce
Læserbrev

Stem på os

Læserbrev: Giv psykiatrien en stemme. Mere end 50 procent af vælgerne er – direkte eller indirekte – berørt af psykisk sygdom. Skal vi ikke beslutte, at vi alle stemmer på én, der vil gøre noget særligt for psykiatrien.

Sind er partipolitisk uafhængig. Ærindet er derfor ikke at agitere for bestemte partier eller lister. Vi opfordrer alle til at stemme personligt på én, der vil gøre noget særligt for psykiatrien.

Regeringen har netop offentliggjort et forslag til en reform i sundhedsvæsenet. Dette forslag sammen med klimapolitik vil givetvis komme til at fylde en del i valgkampen. Psykiatrien er stort set fraværende i forslaget til ny struktur. Yderligere en grund til at få fokus rettet på psykiatrien under valgkampen. Det er vigtigt, at vi får valgt flest mulige ind, der vil støtte deres respektive partiers psykiatriordfører. Der er plads til forbedringer i alle partier.

Psykiatrien lever af satspuljemidler, vi skal på finansloven. Politikerne skal leve op til løfterne om ligestilling af psykiatri og somatisk.

Psykiatrien er blevet økonomisk udsultet i perioden efter strukturreformen. Resultatet er, at mennesker med psykiske lidelser og deres familier bliver kastebold mellem systemerne, og dermed ikke får den hjælp de har brug for – og krav på.

I Sind deler vi bekymringen for den voksende mistrivsel blandt danskerne – ikke mindst blandt børn og unge.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce