Annonce
Danmark

Stemmer fra provinsen: Her er dommen over regeringsaftalen

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd: - Jeg har en forventning om, at regeringen opfylder sine løfter om en udligningsreform, selv om det ikke er med i aftalen. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Der er rigtigt fine takter i regeringsaftalen i forhold til at skabe et Danmark i bedre balance, mener både Landdistrikternes Fællesråd og Balance Danmark.

Brødtekst

Annonce

1. Positivlisten

Man skal bare halvt ned på første side i det 18 sider lange forståelsesdokument underskrevet af Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten før der kommer et afsnit, som grundlæggende tilfredsstiller Balance Danmark og Landdistrikternes Fællesråd. To organsationer som begge arbejder for at skabe bedre muligheder for at leve og bo uden for de store byer i Danmark.

"Vi skal tage et opgør med centraliseringen af Danmark. Så der er udvikling, muligheder, arbejdspladser og velfærd i hele landet. Det har en værdi i sig selv, at beslutninger træffes tæt på dem, det vedrører. Danmark er for lille til store forskelle."

- Vi har råbt om et centraliseringsstop meget længe, og derfor er jeg meget glad for, at det er et specifikt fokus i aftalepapiret. Hvad partierne konkret vil gøre for at sikre det, står endnu hen i det uvisse, men vi møder gerne op med tasken fyldt med gode, konstruktive ideer, siger Kim Ruberg, formand for Balance Danmark.

Samme melding kommer fra formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.

Begge organisationer er også meget begejstrede for, at aftalen nævner klart og tydeligt, at flere uddannelser uden for de store byer, vil blive prioriteret højt.

- Og når besparelserne på uddannelserne samtidig bliver sløjfet, bliver der sendt nogle meget positive signaler på det område, siger Steffen Damsgaard.

Regeringen forpligter sig også på at "igangsætte et arbejde, der skal undersøge problemet" med at kunne låne til boliger i landdistrikterne.

- Det var på tide. Det hilser vi meget velkomment, siger Kim Ruberg.

- Det er virkeligt vigtigt der her, men også meget ukonkret. Vi tilbyder gerne løsningsforslag - hvad enten det handler om den måde banker bliver reguleret på, om det skal være garantier fra staten eller selvbærende initiativer i realkreditsektoren f.eks. Der er mange modeller, man skal bare være villig til at træffe en beslutning, siger Steffen Damsgaard.

2. Negativlisten

I Balance Danmark mener formand Kim Ruberg, at aftalen afspejler et enøjet blik på begrebet lighed.

- Hvorfor er det helt skævt med ulighed, fordi man er født ind i en ikke-akademisk familie, mens det er helt ok med ulighed, hvis man er født i Faaborg eller Ringe? Lighed er meget mere end den måde, venstrefløjen traditionelt anskuer den på, siger han.

- Og så mangler vi, at de har en udligningsreform med. Jeg vil meget gerne minde Mette Frederiksen om, at hun har sagt, at der ikke er nogen vej uden om, at hovedstaden kommer til at levere noget mere, siger han.

Landdistrikterne Fællesråd savner også noget tekst om udligning.

- Det giver lidt utryghed, at de har valgt helt at ignorere det, siger Steffen Damsgaard.

- Og så forstår jeg ikke, at de vil bruge kræfter på at forbedre mulighederne for at bo i de store byer. Det er altså ikke der, man skal bruge pengene, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce