Annonce
Tarm

Stemmetal fra valgstederne: Her fik partierne hug - og her fik de kanonvalg

Der var store udsving på flere valgsteder i Ringkøbingkreden i forhold til valget i 2015. Foto: Jonas Kollerup
Dagbladet har set nærmere på, hvor de største dramaer udspillede sig på valgdagen.

Ringkøbing-Skjern: Kristian Andersen og Kristendemokraterne kan se på valgresultatet i Ringkøbing-Skjern med bittersødme. Partiet sugede stemmer til sig i en grad, der sjældent er set før, men forgæves, for partiet klarede hverken at komme over spærregrænsen på to procent eller at få et kredsmandat i Vestjyllands Storkreds.

Hvis vi zoomer lidt nærmere ind på geografien og de 25 valgsteder i Vestjylland, kan man se, at det især gik godt for Kristendemokraterne i Rækker Mølle, Faster og Tarm.

I Rækker Mølle fik partiet hele 29,6 procent af stemmerne og var dermed tæt på at blive større end Venstre, der fik 29,9 procent af stemmerne på det valgsted.

I Faster og Tarm fik KD henholdsvis 25,8 og 24,5 procent af stemmerne.

Kristendemokraterne gik i øvrigt frem på alle 25 valgsteder i Ringkøbingkredsen i forhold til valget i 2015. Det samme gjorde Konservative, mens Radikale gik frem alle steder bortset fra Ølstrup, hvor man gik 0,1 procentpoint tilbage.

Annonce

Ny højborg til Venstre

Venstre fik ikke noget særligt godt valg i det vestjyske. En del af forklaringen skal nok findes i, at Kristendemokraterne stjal en del af stemmerne, mens en anden del kan forklares med, at den lokale stemmesluger Esben Lund Larsen ikke genopstillede for Venstre.

På Esben Lunde Larsens hjemmebane i Stauning gik partiet da også 8,1 procentpoint tilbage. Største procentpointmæssige tilbagegang fik Venstre i Kristendemokraternes højborg Rækker Mølle, hvor partiet gik 12,2 procentpoint tilbage.

Selvom Venstre samlet gik tilbage i Ringkøbingkredsen, var der dog også lyspunkter for partiet, som gik frem på flere valgsteder. Et af de steder var den notoriske Venstre-højborg Ølstrup, hvor partiet gik frem og sikrede sig hele 47,4 procent af stemmerne - hvilket kan ende med at blive det valgsted i Danmark, hvor Venstre procentmæssigt fik flest stemmer.

Mange medier har fortalt, at Dansk Folkeparti stod til en vælgerlussing, men der er nok i virkeligheden tale om regulære tæsk. Også i Ringkøbingkredsen fik DF et skrækkeligt valg, og partiet gik tilbage på alle valgsteder. Hele 18,2 procentpoint gik partiet tilbage i Bork, mens partiet gik 16,3 procentpoint tilbage i Troldhede og Hee. Også Liberal Alliance gik tilbage på alle valgsteder i Ringkøbingkredsen.

Her fik partierne højest stemmeprocent

A. Socialdemokratiet: Lem (23,9 procent)

B. Radikale: Velling (6,3 procent)

C. Konservative: Tim (8 procent)

D. Nye Borgerlige: Hoven (3,8 procent)

E. Klaus Riskær Pedersen: Trondhede (1,9 procent)

F. SF: Velling (7,5 procent)

I. Liberal Alliance: Hoven (3,2 procent)

K. Kristendemokraterne: Rækker Mølle (29,6 procent)

O. Dansk Folkeparti: Troldhede (15,3 procent)

P. Stram Kurs: Hoven (2,9 procent)

V. Venstre: Ølstrup (47,4 procent)

Ø. Enhedslisten: Velling (5,3 procent)

Å. Alternativet: Velling (3,1 procent)

Her fik partierne lavest stemmeprocent

A. Socialdemokratiet: Stadil (11,9 procent)

B. Radikale: Bork (1,7 procent)

C. Konservative: Faster (3,2 procent)

D. Nye Borgerlige: Troldhede (0,9 procent)

E. Klaus Riskær Pedersen: Ølstrup, Nr. Vium (0 procent)

F. SF: Faster (1,8 procent)

I. Liberal Alliance: Faster (0,4 procent)

K. Kristendemokraterne: Stadil (6 procent)

O. Dansk Folkeparti: Rækker Mølle (7,1 procent)

P. Stram Kurs: Stadil (0,4 procent)

V. Venstre: Tarm (25 procent)

Ø. Enhedslisten: Nr. Vium (0,3 procent)

Å. Alternativet: Nr. Vium (0 procent)

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce