Annonce
Billund

Stempel Workshop “Samskabt med børn”

PR-foto.

Billund: Hvordan ser et ”samskabt med børn”-stempel ud? CoC Playful Minds er fantastisk glade for, at så mange børn og unge har lyst til at være med i deres projekter, og at flere og flere voksne støtter op om det. Børn og unge har været med til at lave den talende bænk, byggepladshegnet, legetøj, Billund Builds og meget andet.

CoC Playful Minds vil gerne have lavet et stempel, som man kender fra økostemplet fra mælkekartonen, nøglehulsstemplet fra rugbrødspakken. I Berlin har de en banan, der stempler gode kunststeder, og CoC Playful Minds vil gerne vise byrum, produkter eller læringsformer, der er samskabt med børn, men mangler et stempel.

Til stempelworkshoppen vil CoC Playful Minds i fællesskab finde på det nye samskabelsesstempel, så alle nemt kan se, at her har børn og unge været med ligeværdigt. Der vil være brainstorming og mulighed for at tegne vilde forslag til dette stempel. Der vil også være mulighed for at lære nye tegnetricks og man kan være med til at bestemme, hvordan CoC Playful Minds samskabelsesstempel skal se ud.

Arrangementet foregår torsdag d. 4. juli klokken 14-16 på Gammelbro 38. workshoppen varer i to timer.

Tilmelding skal ske til Sara Bæklund Daugaard på mail: sbd@cocplayfulminds.org eller sms: +45 22 90 24 22

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce