Annonce
Billund

Stenderup-Krogager siger nej tak til ny genbrugsplads

På nærgenbrugsstationerne er der flere typer affald, som ikke kan afleveres. Derfor mener borgerne i Stenderup-Krogager, at de lige så godt konsekvent kan tage turen til Grindsted for at komme af med affaldet. Arkivfoto: Joan Karlsen.
I Stenderup-Krogager har borgerne valgt at takke nej til en ny nærgenbrugsstation magen til den, der er blevet opført i Vorbasse, Filskov og Sdr. Omme.

Stenderup-Krogager: Planerne om en nærgenbrugsstation i Stenderup-Krogager kommer efter alt at dømme til at blive skrottet. Årsagen er den enkle, at borgerne i lokalområdet slet ikke ønsker en sådan nærgenbrugsstation, og derfor har Stenderup-Krogager Fællesråd bedt Billund Kommune om at droppe planerne.

- Siden det kom frem, at vi skulle have en lokal genbrugsplads, har der været mistillid til det, for vi mener ikke, at vi har brug for den. Samtidig kom beliggenheden noget bag på os, og derfor er vi enige om at stå frem og sige, at vi ikke ønsker nogen genbrugsplads, fortæller Leif Kruse, der er formand for Stenderup-Krogager Fællesråd.

Annonce

Nærgenbrugsstationer

I Billund Kommune findes to "rigtige" genbrugspladser; i Billund og i Grindsted

.

I Vorbasse, Filskov og Sdr. Omme er der etableret såkaldte nærgenbrugsstationer. De bliver drevet af frivillige genbrugsvejledere, og her har borgerne mulighed for at komme af med de mest gængse former for affald. Mere kompliceret affald som eksempelvis hvidevarer, elektronikaffald, større mængder byggeaffald og kemikalieaffald kan kun afleveres på genbrugspladserne i Grindsted og Billund.

Ville kræve frivillige

Billund Kommune har i forvejen etableret nærgenbrugsstationer i Vorbasse, Filskov og Sdr. Omme. De er drevet af frivillige, og det er ikke en tanke, de bryder sig om i Stenderup-Krogager, hvor de er usikre på, om det vil være muligt at engagere den mænge frivillige, der er behov for.

Heller ikke den planlagte beliggenhed, er mødt med jubel.

- Det var meningen, at den skulle ligge ved siden af jernbanen, som forhåbentlig snart bliver nedlagt og lavet om til en cykel- og trampesti. Det var noget, der skabte røre blandt folk, for de vil ikke synes om pludselig at møde en genbrugsplads, når de kommer ad en cykel- eller trampesti, siger Leif Kruse.

Kan ikke komme af med alt

På nærgenbrugsstationerne kan borgerne aflevere de mere gængse typer affald. Det er dog ikke muligt at aflevere hvidevarer, elektronikaffald eller kemikalieaffald, og det er også blandt årsagerne til, at Stenderup-Krogager takker nej.

- Når vi alligevel ikke kan komme af med alt, kan det være lige meget. Hvis vi skal af med et køleskab eller en brugt fryser, skal vi alligevel til Grindsted, lyder det fra Leif Kruse.

Det er politikerne i teknik- og miljøudvalget, som skal beslutte, om planerne skal droppes. Det vil ske på et møde i udvalget tirsdag, hvor politikerne formentlig vil følge opfordringen fra Stenderup-Krogager Fællesråd.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce