Annonce
Billund

Stenderup-nisser bragte julen til Billund

Lene Wulff bruger en del af sin fritid på at kreere små nisser. Hun deltager kun i et enkelt julemarked om året - og det er det i Billund Centret, hvor hun i år deltog for tredje gang. Foto: John Randeris.

40 udstillere bidrog søndag til, at Billund Centret blev fyldt med jul til årets julemarked.

Billund: Som det efterhånden er blevet en tradition, var Billund Centret hele søndagen - den sidste søndag i november - omdannet til julemarked.

Det var Det Kreative Rum, som arrangerede julemessen, som trak både udstillere og gæster fra et stort geografisk område. En af dem, som var kørt et stykke vej for at komme til Billund, var Lene Wulff, som havde taget turen fra Sønder Stenderup ved Kolding.

Hun solgte blandt andet små julenisser - og ingen får lov til at glemme, hvor de kommer fra.

- Jeg kalder dem Stenderup-nisser, for jeg former selv hver en lille detalje, fortalte Lene Wulff.

Annonce

Det, der er vigtigt for os, er, at de udstillede ting er håndlavede, og at det har et vist niveau.

Mette Baasch, arrangør
Stenderup-nisser kalder Lene Wulff sine nisser, fordi de er lavet hjemme i Sønder Stenderup ved Kolding, hvor hun bor. Foto: John Randeris.

Nissekuller 1. december

At lave nisser er udelukkende en hobby, og julemarkedet i Billund Centret er det eneste, hun deltager i.

- Når vi når til den 1. december, er der dømt nissekuller, og så er det børnebørnene, der skal passes, sagde Lene Wulff, som alligevel bruger ganske meget tid på sin hobby.

- Det er noget, jeg har i tankerne hele året, for jeg skal have samlet alle trærødderne, når jeg er ude og gå tur med hunden. Så der er meget arbejde i det, sagde hun.

Omkring 40 udstillere lagde vejen forbi Billund Centret. Kravene var, at de udstillede varer skulle være håndlavede, og at de skulle være af en vis kvalitet. Foto: John Randeris.

God blanding af udstillere

I alt 40 udstillere havde stillet deres bod op i Billund Centret. Det er en anelse færre end sidste år, men det skyldes en håndfuld afbud i sidste øjeblik på grund af sygdom.

- Udstillerne er en god blanding af nogle, som har været her tidligere, nogle helt nye og nogle, der har haft en pause og så er kommet igen, fortalte Mette Baasch fra Det Kreative Rum.

Eftersom der var tale om et julemarked, bar udbuddet hos en del af udstillerne naturligvis præg af den kommende højtid. Nogle solgte dog ting, som kunne være solgt på et hvilket som helst tidspunkt af året, men det var heller ikke det, som var det vigtigste.

- Der er en god variation af det, udstillerne har med. Det, der er vigtigt for os, er, at de udstillede ting er håndlavede, og at det har et vist niveau, forklarede Mette Baasch.

7-årige Rie Jacobi er amerikaner bosat i Billund. Hun deltog i julemarkedets kreative værksted, hvor hun klippede julepynt.
Årets julemarked i Billund Centret var arrangeret af Det Kreative Rum. Mange kiggede forbi. Ifølge arrangørerne var der omtrent lige så mange gæster som i fjor. Foto: John Randeris.
Et par udstillere havde med kort varsel måttet melde afbud til julemessen. Derfor var der "kun" 40 udstillere til årets julemesse. Foto: John Randeris.
Julemarked i Billund.Foto: John Randeris
Julemarked i Billund.Foto: John Randeris
Julemarked i Billund.Foto: John Randeris
Julemarked i Billund.Foto: John Randeris
Julemarked i Billund.Foto: John Randeris
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce