Annonce
Esbjerg

Stenkast fra bro nær Esbjerg: Tre biler blev ramt

Op mod 25 centimeter store sten er blevet kastet mod tre biler fra en motorvejsbro. Ingen er kommet til skade.

Opdateret klokken 06:12:

Sent torsdag aften blev tre biler uafhængigt af hinanden ramt af sten kastet fra en bro på Kjærgårdsvej, der krydser Varde Hovedvej nær Esbjerg.

Ingen personer er kommet til skade.

Det oplyser vagtchef Mads Leervad Dammark fra Syd- og Sønderjyllands Politi natten til fredag.

Den første anmeldelse indløb klokken 23.52, og derefter kom de to næste med ti minutters mellemrum.

- Bilisterne har hver især entydigt forklaret, at deres bil blev ramt af sten, da de kom kørende på strækningen under broen, siger Mads Leervad Dammark.

Ingen af bilisterne har set personer oppe på broen, og politiet er nu i gang med at undersøge stedet.

Efterforskningen

Tidligt fredag morgen er gerningsmændene endnu ikke fundet.

- Vi er ikke kommet nærmere gerningsmændene, og vi er færdige med at efterforske ude ved broen. Men nu skal vi til at undersøge området, og vi tror, at der er noget videoovervågning, der måske kan have filmet gerningsmændene, fortæller vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi Mads Leervad Dammark til JydskeVestkysten.

- De her sten stammer formentlig fra et stendige i nærheden, og det er derfra, vi efterforsker videre, fortæller han fredag morgen klokken 06:10.

Marksten blev kastet

Stenene, der blev kastet fra broen, er omkring 20-25 centimeter i diameter.

- Det er sådan nogle ganske almindelige sten, som vi kalder marksten.

- De ryger jo ikke bare ud over broen ved en tilfældighed, så der må være nogle, som har syntes, at det var sjovt, siger Mads Leervad Dammark.

- Vi håber, at det her er en engangsforestilling, fordi det her er virkelig farligt, slutter Mads Leervaad Dammark fredag morgen.

Tidligere stenkast
21. august omkom en 33-årig tysk mor, da en betonflise blev kastet ned fra en motorvejsbro ved Langesøvej på Fyn.

Hendes 36-årige mand blev hårdt kvæstet, mens parrets femårige søn ikke fik alvorlige fysiske skader.

Det var en 30 kilo tung sten, som blev kastet.

Annonce
Tre biler blev sent torsdag aften ramt af marksten kastet fra bro nær Esbjerg.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

112

Mand straffet for at kaste med sin hund

Annonce