Annonce
Varde

Stenrig ejendomsmægler vil gøre sin barndomsby til kunstcentrum

Poul Erik Bech viser her kulturminister Mette Bock (LA) rundt i kunsthaven. Foto: Chresten Bergh
Alle Danmarks kunstnere bliver inviteret til at foreslå kunst, som de ønsker at sætte op i Varde. Målet er, at Varde skal være Danmarks kunstby nummer ét.

Varde: Efter påske vil kunstudvalget i Varde Kommune og Poul Erik Bech Fonden invitere alle landets kunstnere til at foreslå kunst, som de vil sætte op på specifikke steder i Varde. Det fortalte Poul Erik Bech i sin tale ved indvielsen af Varde Garten, der er et område med blandt andet en kunsthave. Målet er klart:

- Varde skal være Danmarks kunstby nummer ét, sagde han.

Det er et stort mål, men som han bagefter sige til JydskeVestkysten:

- Hvis ikke du starter med målet, så kommer du aldrig derhen.

Poul Erik Bech, 70 år, er født og opvokset i Varde, men grundlagde med udgangspunkt i København en kæde af ejendomsmæglerbutikker og tjente på den måde en formue.

Annonce

Stedsspecifik kunst

Om invitationen til alle landets kunstnere fortæller han, at der er ret frie rammer. Der kan være tale om en kunstner, der har et værk og mener, at det kan passe ind et bestemt sted i Varde. Der kan også være tale om en kunstner eller en gruppe af kunstnere der laver en skitse til noget kunst, de vil lave et bestemt sted i byen.

- Så vi lader fantasien spille frit, siger Poul Erik Bech.

Når skitserne og forslagene er kommet ind, så vil Poul Erik Bech Fonden og kunstudvalget kigge på forslagene og undersøge, hvad der vil kunne lade sig gøre. Fonden har ikke besluttet sig for, hvor mange penge den vil bruge, men det er heller ikke meningen, at fonden skal finansiere det hele. Tanken er også, at der eksempelvis kan komme et forslag til et gavlmaleri på Sydbank-bygningen, som Sydbank vælger at betale for.

En positiv medspiller

Borgmester Erik Buhl (V) har ikke før indvielsen hørt om invitationen til kunstnerne, men han er begejstret for ideen. Han kan ikke på stående fod sige, om kommunen vil købe nogle af kunstværkerne.

- Men vi er selvfølgelig positive medspillere, siger han.

Han tror på, at det kan lykkes at skabe noget stort, hvis kommunen, erhvervslivet og kulturlivet går sammen.

- Vi bliver mere end tre gange så stærk, siger han.

Og han ser muligheder i at være Danmarks kunstby. Han påpeger, at vi er i et område med mange turister, så der er gode muligheder for, at mange vil køre til Varde for at se på kunst.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Udendørs designerlampe revet ned og stjålet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce