Annonce
Nordtyskland

Stigende smitte gør Flensborgs overborgmester nervøs

Overborgmester Simone Lange opfordrer nu alle borgere til at lade sig teste mindst to gange om ugen.
Smittetrykket i Flensborg bevæger sig lige omkring grænsen på 100 nye tilfælde på syv døgn, hvor kommunen er forpligtet til at skærpe forholdsreglerne.

FLENSBORG: I de seneste dage er smitten steget i Flensborg, hvor antallet af nye tilfælde af coronavirus per 100.000 indbyggere på syv døgn er på vej over 100. De berørte er specielt blevet smittet på jobbet og i hjemmet.

- Udviklingen giver i høj grad anledning til bekymring. Samtidig bekræfter det, at vi skal fortsætte vores anstrengelser og konsekvent opspore smittekæder samt overvåge, at karantæne bliver overholdt, forklarer overborgmester Simone Lange i en pressemeddelelse.

Hun mener samtidig, at test kan bidrage meget til at bremse smitten.

Annonce

Test mere

- Men vi kan blive bedre til at lade os teste. Man bør regelmæssigt benytte af muligheden for at blive testet gratis. Det gælder så meget desto mere, som vi nu ved, hvor smitten især bliver spredt, understreger Simone Lange.

Trods stigende smittetal er Flensborg fortsat interesseret i at blive modelregion, hvor regelmæssige test baner vej for yderligere lempelser. Her kan man også udvide brugen af andre forholdsregler som appen Luca, der kan opspore smittekæder. Appen blev taget i brug i Flensborg i begyndelsen af indeværende uge.


Udviklingen giver i høj grad anledning til bekymring. I Flensborg skal vi være ekstra forsigtige, når vi går nye veje.

Overborgmester Simone Lange.


- I Flensborg skal vi være ekstra forsigtige, når vi går nye veje. Afstand, mundbind og hygiejne er vigtige forholdsregler kombineret med opsporing af smittekæder samt test, test og atter test, mener overborgmesteren.

Hun opfordrer borgerne til at blive testet gratis mindst to gange om ugen og henviser til kommunens hjemmeside. Her finder man en oversigt over, hvor testcentrene befinder sig.

Annonce

Skal gribe ind

Hvis smittetrykket i et afgrænset område overstiger 100 per 100.000 indbyggere på syv døgn, er de lokale myndigheder forpligtet til at gribe ind. Det har forbundskansler Angela Merkel og delstaternes regeringschefer lovet hinanden. Til gengæld er det også op til by- eller amtsråd at beslutte, hvilke forholdsregler, der skal gribes til.

Flere steder i Tyskland er grænsen allerede overskredet. Det gælder for eksempel i Hamborg. Bortset fra dagligvarebutikker skal forretningerne holde lukket, men må dog godt udlevere bestillinger ved indgangen. Museer, udstillinger og zoologiske haver må ikke længere modtage gæster.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

En af Esbjergs rigeste familier vil bygge nyt sportsanlæg på historisk grund

Varde For abonnenter

Seniorforsker: Ingen tager vare på børnene i asbestsag – politikere må på banen

Annonce