Annonce
Billund

Stigende smittetal: Alle plejehjem i Billund Kommune påbudt restriktioner for besøg

De nye restriktioner gælder for alle plejehjem i hele kommunen. Arkivfoto: Christer Holte
På grund af det stigende antal smittede i kommunen må hver beboer på plejehjemmene vælge én af de nærmeste pårørende til at komme på besøg.
Annonce

Billund Kommune: Det stigende antal coronasmittede i Billund Kommune betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed har påbudt restriktioner for besøg på alle kommunens plejehjem.

Beboerne har derfor kun i begrænset omfang har mulighed for at få besøg.

Der er ikke tale om et direkte besøgsforbud, så modsat nedlukningen i foråret giver de nye restriktioner mulighed for, at hver beboer må vælge én nærmeste pårørende, som fortsat kan komme på besøg, men for eksempel vennekredse og foreninger kan midlertidigt ikke få adgang.

- Det er på vores plejehjem, at vores allermest sårbare borgere bor. Så selvom det er ubelejligt for både beboere og pårørende, at vi igen er nødt til at lukke ned for aktivitetsniveauet på vores plejehjem, er det afgørende, at vi holder smitten ude. Heldigvis har vores plejepersonale masser af erfaringer fra foråret i, hvordan vi fastholder en så normal hverdag som muligt for beboerne, siger Pia Mejborn, chef for voksenstøtteområdet i Billund Kommune i en pressemeddelelse.

Restriktionerne gælder, indtil Styrelsen for Patientsikkerhed ophæver dem.

Har man som pårørende spørgsmål, er man meget velkommen til at kontakte lederen på det plejehjem, hvor ens familiemedlem bor.

Annonce

Fakta om restriktionerne

Besøgsrestriktionerne indebærer, at besøg som udgangspunkt skal foregå på udendørsarealer.

Besøg på indendørs arealer kan kun ske, hvis besøget er i forbindelse med en kritisk situation, det vil sige, at der er tale om en kritisk syg eller døende person, eller hvis den besøgende er den nærmeste pårørende til beboeren, som for eksempel beboerens ægtefælle, faste samlevende, faste partner, mor, far, barn eller barnebarn.

En kritisk situation kan også være pårørendes besøg hos en voksen person med så stærk demens, at besøg er så vigtig en del af hverdagen, at besøget ikke kan undværes. Dette afgøres i hvert tilfælde af ledelsen på det enkelte plejehjem.

Besøgsrestriktionerne gælder både kommunale og private plejehjem, plejeboliger, friplejeboliger og aflastningspladser.

Restriktionerne gælder også adgangen for gæster til eventuelle træningsfaciliteter, caféer og dagcentre, der ligger inde på plejehjemmet. Hvis man af kommunen er visiteret til at komme i for eksempel et dagcenter og til spisning i cafeerne, er man dog ikke omfattet af besøgsrestriktionerne.

De midlertidige besøgsrestriktioner giver stadig beboere mulighed for at tage på besøg eller lignende uden for plejecentret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Der er brug for taxa i Varde

Tønder

Naboens vindmølle står der stadig

Sønderborg

Corona aflyser udenlandske bryllupper

Annonce