Annonce
Indland

Stikprøver viser stor fremgang i stemmetallene ved EU-valg

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ved 14-tiden har mere end hver tredje stemt, og valgdeltagelsen er højere end i 2014, viser Ritzaus stikprøver.

Det tegner til at blive et dansk EU-valg med en høj stemmedeltagelse. I hvert fald hvis takterne fra første halvdel af søndagen fortsætter.

Det viser Ritzaus stikprøver ved valgsteder og kommuner over hele landet.

Klokken 14 er stemmeprocenten på 37,6 procent baseret på otte stikprøver, der dækker over lidt mere end 300.000 stemmeberettigede vælgere.

Knap halvvejs igennem valgdagen er valgdeltagelsen altså skudt i vejret, da tallet kun var på 30,2 procent ved samme tidspunkt ved seneste valg til EU-Parlamentet i 2014.

I begge målinger er brevstemmerne - som der er lidt flere af i år - talt med.

- Det er enormt positivt, at danskerne har taget så godt imod valget, at der tegner sig en rigtig flot valgdeltagelse, siger valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Han havde i forvejen frygtet, at mange ville blive hjemme, fordi søndagens valg til Europa-Parlamentet til dels har været overskygget af folketingsvalget, der finder sted 5. juni.

- Men tallene peger på, at danskerne i meget stort omfang har været mere deltagende, end de var ved valget i 2014. Så det kommende folketingsvalg har ikke svækket stemmelysten, ligner det, siger Kasper Møller Hansen.

Ved EP-valget i 2014 sluttede stemmeprocenten på 56,3 procent herhjemme. Ved den lejlighed var der i øvrigt samtidig en folkeafstemning om Danmarks deltagelse ved den fælles EU-patentdomstol.

Størst valgdeltagelse ved et dansk EU-parlamentsvalg var der i 2009, hvor 59,5 procent stemte.

I alt er der omkring 4,2 millioner stemmeberettigede vælgere til det danske EP-valg i år.

De vælgere, der ikke har stemt endnu, har indtil klokken 20. De sidste valgsteder lukker dog lidt senere, da alle, der står i kø på det tidspunkt får lov til at afgive deres stemmer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce