Annonce
Aabenraa

Stil dine spørgsmål i Nygadehuset: Vælgermøder er (stadig) vigtige

Bjarne Lindquist Bentsen, lokalredaktør

Enigheden er slående. Blandt fire kandidater til henholdsvis Folketinget og Europaparlamentet er der ingen slinger i synspunktet, selv om de fire repræsenterer vidt forskellige partier: Vælgermøderne er (stadig) vigtige.

Hvad enten vi stiller spørgsmålet til Mogens Dall fra Venstre, Peter Kofod, Dansk Folkeparti, Theis Kylling Hommeltoft, Socialdemokratiet, eller til Nanna Bonde fra SF, kommer nærmest enslydende svar: På debatmøderne bringes de i øjenhøjde med vælgerne.

Politik er andet end opslag på Facebook og hurtige meninger på Twitter.

Blandt andet derfor er JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis gået i samarbejde med Nygadehuset om at arrangere et debatmøde her op til folketingsvalget den 5. juni. Af den gammeldags slags, hvor politikerne møder vælgere ansigt til ansigt.

12 - eller måske 13 - politikere fra 12 eller 13 partier stiller op til to runder politisk debat i Aabenraas kulturhus. I pausen vil et af Nygadehusets egne bands, Jungs, spille et par af sine numre.

DET KAN BLIVE både hyggeligt, underholdende og skarpt på samme tid.

For det handler om magt. Om indflydelse, i hvilken retning samfundet skal gå, og så er et af de store spørgsmål i folketingsvalgkampe naturligvis også: Hvem skal have adgang til Statsministeriet og dermed danne regering?

Denne gang har en kommende regeringsdannelse spillet en meget direkte rolle, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) åbnede for muligheden for en regering bestående af Venstre og Socialdemokratiet. Hvis der nu ikke var andre muligheder, måtte vi forstå. Men hvad siger den lokale Venstre-mand til de tanker? Socialdemokraten? De øvrige partier?

I denne uge fik grænsekontrollen også plads på diverse medier - både de traditionelle som f.eks. JydskeVestkysten og de nye som Facebook - da Venstre besluttede at gå ind for et permanent stop ved grænsen. Eller sådan skal det se ud, for DF er ikke helt tilfreds.

Der bliver nok at tale om, at diskutere, og er du i tvivl, kan vælgermødet måske hjælpe dig på vej til at finde det navn eller partibogstav, som skal have dit kryds.

VI BEGYNDER KL. 17, er færdige to timer senere, og der bliver ikke tale om forlænget debattid. Flere af politikerne skal videre. Til endnu et vælgermøde.

Mød gerne op, tag din datter, søn eller dit barnebarn med, for den demokratiske dannelse kan ikke ske for tidligt - snarere for sent.

Put et spørgsmål eller to i inderlommen eller skriv det på telefonen.

Vælgermødet tirsdag eftermiddag 28. maj i Nygadehuset er din chance for at få flere politikere i tale på samme tid.

Et valg er demokratiets fest. Og når nu debatten afvikles i Nygadehuset naturligvis også med musik til.

GOD WEEKEND

Annonce

Mød gerne op, tag din datter, søn eller dit barnebarn med, for den demokratiske dannelse kan ikke ske for tidligt (...)

Vælgermøde i Nygadehuset

JydskeVestkysten/Aabenraa Ugeavis arrangerer i samarbejde med Aabenraas kulturhus, Nygadehuset, et debatmøde i forbindelse med folketingsvalget.

Det sker i Nygadehuset tirsdag den 28. maj klokken 17-19.

Følgende politikere kan du møde i Nygadehuset:

  • Theis Hommeltoft Kylling, Socialdemokratiet
  • Rune Christiansen, Radikale Venstre
  • Niels Flemming Hansen, De Konservative
  • Jan Køpke Christensen, Nye Borgerlige
  • Nanna Bonde, SF
  • Claus Hansen, Liberal Alliance
  • Henri Nissen, Kristendemokraterne
  • Peter Kofod, Dansk Folkeparti
  • Mogens Dall, Venstre
  • Torben Christoffersen, Partiet Klaus Riskær Pedersen
  • Lene Dalsgaard, Enhedslisten
  • Søren Haastrup, Alternativet

Ordstyrer: Bjarne Lindquist Bentsen, lokalredaktør på JydskeVestkysten/Aabenraa Ugeavis.

Alle er velkomne, men vi gør dog opmærksom på, at der maksimalt er plads til 100 tilhørere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Brandvæsenet pumper løs: Oversvømmelser rammer lufthavnsparkering

Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Esbjerg

Video: Molboarbejde med massive vandmasser: Bilka-kryds oversvømmet da store regnmængder blev pumpet i ring

Annonce