Annonce
Sydjylland

Stil dine spørgsmål til integrationsministeren: Direkte læsermøde med Mattias Tesfaye på jv.dk

Regeringens udlændinge- og integrationspolitik har været meget omdiskuteret på det seneste, og tirsdag får I læsere mulighed for at stille spørgsmål til ministeren på området, Mattias Tesfaye (S). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Tirsdag den 20. april deltager udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i et læsermøde, JV Direkte, på jv.dk. Du har mulighed for selv at stille spørgsmål til ministeren.

Læsermøde: Hvad kunne du tænke dig at spørge udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) om?

Brænder du inde med et spørgsmål om en sag eller en aktuel historie, så har du nu i hvert fald muligheden for at få et svar.

Tirsdag den 20. april inviterer JydskeVestkysten jer læsere til et digitalt JV Direkte-læsermøde med ministeren. Det kommer til at foregå på jv.dk og JydskeVestkystens Facebook-side fra 16.30 til 17.30.

Annonce

Det kræver ikke tilmelding på forhånd, og alle kan deltage gratis i mødet. Det bliver dog ikke muligt at stille spørgsmål mundtligt direkte på mødet, og alle jeres læserspørgsmål skal derfor sendes på forhånd til avisens chefredaktør Mads Sandemann på e-mail mas@jv.dk, og så vil han tage dem med videre til ministeren.

En international tophistorie

Det er nemlig lige præcis Mads Sandemann, som agerer ordstyrer til arrangementet, og han vil blandt andet selv spørge ministeren ind til det skifte i udlændingepolitikken, som Socialdemokratiet har gennemgået de seneste år.

For tiden er hjemsendelse af syriske flygtninge et stort tema i mediernes dækning af udlændinge- og integrationsområdet, og den danske regerings politik blev for nylig også en tophistorie for det velansete britiske medie The Guardian.

Også på JydskeVestkysten har vi berørt historien blandt andet med fokus på en syrisk familie i Andst, som efter seks års uddannelse og arbejde nu risikerer at blive sendt tilbage til Syrien.

Annonce

Overtog DF-stemmer

Efter valget i 2015 blev Syd- og Sønderjylland flere steder kaldt "Det Gule Danmark", fordi Dansk Folkepartis stemmeandel her i landsdelen var meget høj. Men ved seneste folketingsvalg i 2019 gik Dansk Folkeparti tilbage, og efter valget vurderede valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet i Jyllands-Posten, at det blandt andet skyldtes, at Socialdemokratiet havde strammet sin udlændingepolitik.

Og den politik og de ovennævnte aktuelle historier skal altså diskuteres på JydskeVestkystens læsermøde tirsdag. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at området har stor interesse blandt mange vælgere i Syd- og Sønderjylland, og avisen glæder sig derfor til at kunne invitere jer læsere til at deltage i JV Direkte med ministeren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug

Esbjerg

Esbjergenser har tilbragt natten på stationen: Råbte efter politiet og slog betjent i ansigtet

Kolding

25-årig anholdt i Kolding: Råbte 'kakerlakker' efter politiet

Annonce