Annonce
Udland

Stillehavsø stemmer ja til selvstændighed fra Papua Ny Guinea

Jeremy Miller/Brc/Reuters
98 procent har stemt for selvstændighed for Bougainville, som dermed kan blive verdens yngste nation.

Stillehavsøen Bougainville har med et overvældende flertal stemt for selvstændighed fra Papua Ny Guinea.

Det viser optællingen af en folkeafstemning tidligt onsdag morgen dansk tid, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Næsten 98 procent af vælgerne i øgruppen har stemt ja til selvstændighed.

Dermed kan der indledes forhandlinger om selvstændighed med regeringen i Papua Ny Guinea.

Bougainville, der har omkring 207.000 indbyggere, kan dermed blive verdens yngste nation.

Stillehavsøen ligger 640 kilometer øst for Salomonøerne, men er en provins tilhørende Papua Ny Guinea, der ligger 1200 kilometer borte.

Folkeafstemningen blev indledt lørdag den 23. november og har altså varet i over to uger.

Under afstemningen skulle vælgerne stemme om enten selvstændighed eller øget autonomi.

Afstemningen var hjørnestenen i en fredsaftale fra 2001, som bragte en mere end ti år lang blodig borgerkrig til en afslutning.

Krigen, som blev udkæmpet mellem grupper i Papua Ny Guinea og Bougainville, kostede over 20.000 mennesker livet.

Der har været en vis modvilje mod folkeafstemningen i Papua Ny Guinea, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det skyldes, at regeringen i Papua Ny Guinea frygter, at den vil kunne inspirere andre selvstændighedsbevægelser.

Bougainville er opkaldt efter en fransk opdagelsesrejsende. Øen blev en tysk koloni i 1885.

Da Første Verdenskrig brød ud, besatte australske styrker øen sammen med andre tyske territorier i Papua Ny Guinea.

Bougainville var under australsk styre i 60 år, indtil øen blev en del af Papua Ny Guinea i 1975.

Folk fra Bougainville er kulturelt forskellige fra andre indbyggere i Papua Ny Guinea, og øen har allerede en vis autonomi med sin egen regering for lokale anliggender.

Stillehavsøen er rig på kobber og guld, men det er begrænset, hvor stort et udbytte de lokale beboere har fået fra den udenlandske minedrift på øen.

Mange indbyggere har desuden lidt under et beskadiget miljø og forgiftede floder fra minedriften.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

To mænd stoppet med falske pas

Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

112

Hestemedicin stålet fra parkeret bil

Annonce