Annonce
Sport

Stimen brudt: Pederson ærgrer sig over kampprogrammet

Esbjerg Energys træner Mark Pederson mener, at de få kampe i januar har fået holdet ud af den gode rytme. Foto: Chresten Bergh

Energy ser ud til at have mistet rytmen lidt i en kampfattig januar efter nederlag søndag i Herlev. Tirsdag kommer Herlev Eagles dog på besøg hos Esbjerg Energy, og her får hjemmeholdet mulighed for en hurtig revanche.

Optakt: 11 kampe i træk blev det til uden nederlag i ordinær spilletid, inden Frederikshavn kom på besøg i Esbjerg sidste tirsdag. Frederikshavn scorede to gange på kun 11 skud, og da Energy samtidig ikke kunne score, måtte stimen få en ende. Det blev fulgt op af et nyt nederlag søndag aften i Herlev efter overtid, og den opadgående formkurve ser derfor ud til at være fladet ud.

Energy-cheftræner Mark Pederson vil, da han bliver spurgt til den knækkede kurve, dog hellere snakke om hver kamp for sig.

- Frederikshavn kom med en rigtig god kampplan og spillede rigtig godt defensivt og udnyttede deres chancer. Vi havde langt flere chancer end dem, men når du ikke udnytter dem, så vinder du ikke. Mod Herlev lavede vi nogle fejl, og samtidig spillede deres topspillere en af deres allerbedste kampe, og det må man også bare give dem kredit for, siger Mark Pederson.

Annonce

Optakt


  • Ishockey, ligaen
  • Tirsdag klokken 19.00: Esbjerg Energy - Herlev Eagles
  • JV tipper: 3-2

Kampfattig januar

Ifølge Mark Pederson kan det magre kampprogram i januar dog også have noget at skulle have sagt i forhold til den rytme, der ser ud til at være blevet brudt.

- Du kan spille en masse god hockey, men alligevel vinder du ikke hver eneste kamp. Det er der ingen, der gør. Men det har ikke været det bedste program for os her i januar med kun fem kampe. Vi spillede rigtig godt i december, og så vil man gerne bare blive ved med at spille. Men det skal alle hold igennem, og vi må bare få det bedste ud af vores træninger og videosessioner.

De to nederlag har gjort, at afstanden til top fire, der ellers var skrumpet ind til tre point, nu er helt oppe på ti point igen, og det ser svært ud at lukke det hul med kun otte kampe tilbage inden tirsdagens hjemmekamp mod Herlev.

- Det er selvfølgelig en fordel på visse punkter at komme i top fire, fordi man har den ekstra hjemmekamp, og vi gerne vil have så mange kampe som muligt i vores nye arena. Men vi har også været udmærkede på udebane i denne sæson, og vi kan kun kontrollere vores egne kampe, så det tænker vi ikke så meget på, siger Mark Pederson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Indland

Henriette Zobel er død 

Annonce