Annonce
Esbjerg

Stitunnelen ved Ribes vejprojekt åbnes for cyklister

Stitunnelen åbnes i for cyklister i uge 28. Foto: Vejdirektoratet.
Cyklister og gående kan snart krydse Ringvejen i Ribe via ny tunnel. Den nye stitunnel, der er en del af udbygningen af rute 11, åbner i uge 28.
Annonce

Ribe: Cyklisterne i Ribe kan inden længe cykle under rute 11. Den sidste asfalt er nemlig lagt ved stitunnelen tæt på krydset mellem Farupvej, Obbekjærvej og Plantagevej. Stitunnelen åbnes for cyklister i uge 28.

- Vi ved, at vores arbejde og omlægninger i krydset ved Farupvej har generet cyklisterne. Derfor har vi valgt at åbne stitunnelen nu, selvom vi fortsat mangler lidt arbejde på tunnelen. Cyklisterne kan med den nye stitunnel køre under vejen og undgå at skulle cykle gennem krydset, siger projektleder i Vejdirektoratet, Mike Boesen.


Vi ved, at vores arbejde og omlægninger i krydset ved Farupvej har generet cyklisterne. Derfor har vi valgt at åbne stitunnelen nu, selvom vi fortsat mangler lidt arbejde på tunnelen.

Mike Boesen


Arbejdet med stitunnelens mangler belysning, kunststofbelægning og afstribning forventes udført senere på sommeren. Stitunnelen lukkes i den forbindelse i en uges tid.

Annonce

Aktiviteter i efteråret

Med stitunnelen kan der sættes endnu et flueben ved en del af udbygningsprojektet. Og der er også god aktivitet på andre dele af projektet.

Arbejdet med etableringen af en cirka 550 meter lang støjskærm, der etableres på østsiden af rute 11 fra krydset ved Nørremarksvej i nord til den nye Stærevej ved Skovgrillen, er godt i gang.

I den sydlige del af anlægget er to nye shunts uden om rundkørslen blevet asfalteret, så vejanlægget ser nu ret færdigt ud. Inden det kan bindes sammen med den eksisterende vej og tages i brug, er der dog en række mindre opgaver, som skal udføres. Forventningen er, at der kan åbnes op for vejanlægget i slutningen af sommeren.

I den modsatte ende af udvidelsesstrækningen krydses rute 11 af en jernbaneoverskæring, som skal ombygges, når vejen udvides med to nye spor.

- Vi ser ind i et efterår, hvor vi forventer at ombygge jernbaneoverskæringen, der er ret kompleks, og så vidt vi ved, bliver det landets bredeste jernbaneoverskæring. Inden vi kan begynde ombygningen, er der en omfattende myndighedsgodkendelsesproces, som vi arbejder intenst på at komme igennem, fortæller Mike Boesen.

Ombygningen vil betyde store gener for både trafikanter og for togtrafikken.

Udbygningen af rute 11 ventes afsluttet sidst på efteråret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Tidligere JydskeVestkysten-chef giver ledelsen en ordentlig kindhest: - I bør overveje at lukke avisen, inden det bliver pinligt

Danmark For abonnenter

Kemikalie smadrede ansattes lunger: Nu har medarbejder fået nyt anfald på skandaleramt Varde-fabrik

Annonce