Annonce
112

Stjålet bil fundet udbrændt

Arkivfoto: Michael Bager

DRAVED: Det er over fem uger siden en hvid Peugeot 107 blev meldt stjålet fra et fitnesscenter i Jernbanegade i Tønder, men torsdag formiddag dukkede bilen op igen - udbrændt.

Det udbrændte bilvrag blev opdaget ved et skovområde på Galgebakkevej nær Løgumkloster, og fundet blev meldt til politiet torsdag 10.48, oplyser politikommissær Jens Peter Rudbeck fra Syd- og Sønderjyllands Politi. Det viste sig at være vraget af den hvide Peugeot 107.

Man har siden lavet tekniske undersøgelser på stedet, og ifølge Jens Peter Rudbeck gav det nogle resultater, som politiet nu går videre med:

- Vi har fundet gode spor på stedet, og det arbejder vi nu videre ud fra. Bilen blev stjålet den 29. september i Tønder og må formodes at have kørt rundt i området siden da, forklarer han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce