Annonce
Kultur

Stjerne-DJ crashede vestjysk studenterfest: Vi havde ikke luret det overhovedet!

Glæden var stor, da Kato spille en overraskelseskoncert for 3.A fra VGT. Foto: VGT
En snu DJ, et listigt gymnasium og et par snedige forældre tog i går bogstaveligt talt røven på et hold studenter, der endte med at få årets vildeste havefest.

Tarm/Ølgod: En begivenhed slår af og til nogle gevaldige sving. Således også for de nyudsprungne studenter i 3.A på VGT, der gik fra at søge radio-hjælp angående et slogan til deres studentervogn til at ende midt i en havefest med surprise-besøg af en af landets meste populære dj'er.

Det hele begyndte i tirsdags, da klassen manglede et godt rim til at hænge på siden af deres studentervogn.

Mie Brixen Nielsen havde set på Instagram, at P3-programmet Curlingklubben tilbød at hjælpe med at løse den udfordring, og hun skrev derfor til radioværterne.

Annonce
3.A fra VGT fik sig et studentergilde ud over det sædvanlige, da DJ'en Kato dukkede op og gav dem årets havefest. Foto: VGT

Lærer med forbindelser

Gennem en samtale i radioen kom værterne frem til et slogan, der både røbede klassens ringe evner i boldspil og deres læres tilhørsforhold til dj'en Kato, som var kommet frem i programmet.

Sloganet blev kort og godt:

"Vi er de dårligste til volley til dato, men fuck det, vores dansklærers fætter er Kato".

HØR UDSENDELSEN HER (indslag med VGT begynder ved 31:10)

- Vi aftalte med værterne, at vi skulle tage et billede, så de kunne se det, og skrive Curlingklubben på banneret og tagge dem. Jeg sagde til de andre, om vi ikke også skulle tagge Kato for sjov. Så fandt vi ud af, at Kato havde delt det på Instagram og Facebook, og vi syntes jo, det var det vildeste, at han havde gjort det, fortæller Mie Brixen Nielsen.

Her troede eleverne, at deres affære med DJ'en havde toppet. Men de skulle vise sig at blive overraskede. Dj'en blev nemlig så smigret af elevernes gestus, at han satte en plan i værk ...

Rænkerne smedes

Kato havde, efter han så billedet med elevernes banner på studentervognen, ringet til sin manager og spurgt, om det ikke vil være fedt, hvis han overraskede studenterne i 3.A ved at spille en koncert kun for dem om aftenen ved det sidste sted på dagens rute.

Her kommer VGT ind i billedet.

Mie Kirkeby er kommunikationmedarbejder på gymnasiet, og nu måtte hun bruge list, for eleverne skulle ikke vide noget om, at de fik en special guest star ved aftenens gilde.

- Jeg skrev til en af eleverne i klassen over Messenger og spurgte forsigtigt ind til dem og sagde, jeg ville komme rundt til dem i løbet af dagen, så jeg ville gerne kende deres ruter. De skulle skrive den til mig, så jeg kunne finde ud af, hvor de var hvornår, fortæller Mie Kirkeby.

3.A fra VGT fik sig et studentergilde ud over det sædvanlige, da DJ'en Kato dukkede op og gav dem årets havefest. Foto: VGT

Flere inddrages i komplottet

De viste sig, at dagens rute endte i Ølgod, hos Tilde Hyldgaard Danielsens forældre i Ølgod. Så de blev også inddraget i det store komplot.

- Jeg tror, det var midt på formiddagen, da en sekretær fra gymnasiet ringede, fordi hun havde opsnuset, at vi var de sidste på rundturen den dag. Hun fortalte, at Kato havde tilbudt at spille på det sidste stop, og om vi ville være med til det. Selvfølgelig ville vi det, så dagen blev anderledes end forventet, siger Tildes mor Annette Danielsen.

Der var en del skriveri med hans manager, for det skulle holdes som en hemmelighed. Der skulle findes et sted, hvor han kunne stille pult og højttalere op.

Annette Danielsen havde aftalt med forældrene på det foregående stop, at de skulle give lyd, når studentervognen kørte derfra. I Ølgod blev studenterne gelejdet ind i teltet, som blev lukket under påskud af, at det ikke skulle trække ind på de unge mennesker, mens de spiste. Men her var planen ved at blive afsløret.

3.A fra VGT fik sig et studentergilde ud over det sædvanlige, da DJ'en Kato dukkede op og gav dem årets havefest. Foto: VGT

Karaoke eller kopiband?

- De havde jo to gigahøjttalere med til musikken, som vi ikke kunne gemme. Vi var nødt til at sige, der var højttalere, fordi de var musikholdet og skulle synge karaoke senere. De synes dog, det var noget store højttalere til karaoke, og en af drengene sagde, at det næsten så ud som om, vi havde lejet et kopiband til dem, griner Annette Danielsen.

Der var dog ikke tale om nogen form for kopi overhovedet.

Eleverne blev trommet sammen i teltet til spisning, og så skete der pludselig noget, fortæller Mie Brixen Nielsen.

- Først kom der en kameramand, og han sagde ikke noget. Vi tænkte, hvad han lavede der, og vi ser nok vildt forvirrede ud på filmen. Så blev teltet åbnet, og der var en, der råbte: "Det er Kato!" Vi rendte allesammen ud i haven og gik helt amok. Den fik ikke for lidt, fortæller hun.

- Vi havde ikke luret det overhovedet!

3.A fra VGT fik sig et studentergilde ud over det sædvanlige, da DJ'en Kato dukkede op og gav dem årets havefest. Foto: VGT

Skål med søde Kato

Foruden musikken havde dj'en også sørget for, at de unge mennesker ikke kom til at tørste. Han havde, inden studenterne ankom, nemlig sørget for rigelige mængder øl og Mokaï i køleskabet.

Og det, der ikke blev drukket torsdag aften og nat, fik eleverne med fredag, da den stod på anden runde af studenterkørslen. Men torsdagens fest bliver nok svær at stikke.

- Det var så perfekt. Kato var det sødeste menneske, og han skrev i alle deres huer, fortæller Annette Danielsen om årets havefest.

Også de unge mennesker har fået sig en oplevelse for livet:

- Den fest er en, man kan fortælle sine børnebørn om, griner Mie Brixen Nielsen, da Dagbladet fangede hende under fredagens studentertur:

- Vi er stadig høje på gårsdagens begivenheder, og ellers skal resterne af alkoholen fra i går nok hjælpe os til at komme i gang.

3.A fra VGT fik sig et studentergilde ud over det sædvanlige, da DJ'en Kato dukkede op og gav dem årets havefest. Foto: VGT
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce