Annonce
Navne

Stjernefløj fik landsholdssucces som træner

Nikolaj Jacobsen har siden 2017 stået i spidsen for det danske herrelandshold i håndbold. Han har også tidligere været håndboldekspert for TV 2 Sport. Foto: Susana Vera/Reuters
Nikolaj Jacobsen spillede selv på landsholdet i en tid, hvor Danmark var langt fra verdenstoppen. Mandag 22. november runder han 50 år med et flot træner-cv.

Nikolaj Jacobsen var en gudsbenådet fløjspiller med et teknisk repertoire fra absolut øverste hylde. Han høstede masser af klubtriumfer som aktiv, men i rødt og hvidt var fiaskoerne flere end succeserne.

Det har han dog taget revanche for, efter at han tiltrådte som landstræner for de danske håndboldherrer i 2017.

To verdensmesterskaber og en OL-sølvmedalje er det blevet til for landstræneren, som mandag den 22. november kan fejre sin 50-års fødselsdag, der dog bliver en rolig omgang.

Annonce

- Jeg kommer ikke til at holde en stor fest. Det er tiden ikke lige til, og jeg har andre vigtige opgaver. Måske kommer festen på et senere tidspunkt, siger træneren, som tager sin indtræden i 50'erne ganske afslappet.

- Jeg har ikke noget problem med at blive 50. Men det lyder da af lidt mere end 49. Det er jo bare et tal. Det kan godt være, min krop er mere end 50, men mit hoved er ikke.

Som spiller slog han igennem i GOG's talentfabrik og nåede tre mesterskaber og tre pokaltitler med klubben i 90'erne, inden den tyske Bundesliga kaldte.

Tryllemusens titler

Med tilnavnet "Die Zaubermaus" (Tryllemusen) fortsatte han indsamlingen af titler hos storklubben THW Kiel med tre tyske mesterskaber og to pokaltitler. Han scorede imponerende 1344 mål i 212 kampe for den tyske klub.

Dertil nåede han også to EHF Cup-titler og en Champions League-finale mellem 1998 og 2004.

Med landsholdet blev det aldrig succesfuldt, og blandt andet på grund af skader nåede han aldrig at blive en del af den optur, som begyndte med EM-bronzen i 2002 i Sverige.

Til gengæld har han taget revanche som træner. Han gjorde Aalborg Håndbold til dansk mester i 2013 i sin første sæson i klubben og til sølvvinder året efter.

Det førte til en kontrakt hos tyske Rhein-Neckar Löwen, med hvem han nåede to mesterskaber, en sølvmedalje og en pokaltitel, før jobbet som herrelandstræner i Danmark blev ledigt til ham. Og der var han ikke i tvivl.

- Det er et af de mest attraktive job, der er at få, sagde han dengang til TV 2 Sport.

Annonce

Travl træner

Han forblev klubtræner ved siden af landstrænerjobbet i to år, hvor konen Lenette og deres tre børn, Freja, Sille og Linus, havde mange dage uden den travle træner i hjemmet.

Siden sommeren 2019 har han kun varetaget landstrænerjobbet.

Højdepunkterne har indtil videre været VM-titlerne i 2019 og 2021, mens OL-finalen i år blev tabt til Frankrig.

Han kan dog nå at revanchere det med sin nuværende kontrakt. Tilbage i maj forlængede Dansk Håndbold Forbund (DHF) og Jacobsen samarbejdet frem til 2025.

Og selv om han som aktiv ikke opnåede ret meget med landsholdet, kan han stadig prale af at være indehaver af rekorden for flest mål i én kamp for landsholdet.

I 1998 scorede han 15 mål i en kamp mod Grækenland. Den rekord står endnu.

/ritzau/

Annonce
Navne For abonnenter

Dødsfald i Syd- og Sønderjylland

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Grundlægger af stort transportfirma med 300 ansatte er død

Kolding For abonnenter

Anettes far tabte guldtand ud af munden kort inden han døde: I dag er den endt som hendes højtelskede smykke

Tønder

27-årig varetægtsfængslet for vanvidsbilisme og grov vold

Sydjylland

Kalder du en flødebolle for en flødebolle?

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Sydjylland For abonnenter

Frygtet svinesygdom rykker nærmere og nærmere Danmark: Rigtig mange bønder er her ikke i morgen, hvis den krydser grænsen

Navne

Mindeord over stifter af stort transportfirma: 'Betal kontant og hold lidt i reserve' blev Bents slogan

Esbjerg

Troede invitation var spam: Nu er lille køkkenfirma blevet gazellevirksomhed

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Haderslev

Efter dødsulykke i farligt kryds: Nu er der afsat penge til en rundkørsel

Sønderborg For abonnenter

Aldi vil investere millioner i to byer: Her vil kæden bygge nye butikker

Team Esbjerg

Team Esbjerg-himmelstormer har sat kursen mod VM i Spanien: - Det er på en trist baggrund, men det er mega vildt for mig

Annonce