Annonce
Varde

Stjernekokken slår sig ned i kartoffelrækkerne hos Flensted

Som det første har produktudvikler Jacob Møller Justesen hos Flensted Food Group købt en friture. Både for at smage Flensteds og konkurrenternes produkter. Arkivfoto: Red Star

Flensted Food Group han ansat den 47-årige kok Jacob Møller Justesen med en fortid hos blandt andet Henne Kirkebye Kro og Hotel Brittania.

Varde/Skovlund: Flensted Food Group i Skovlund har ansat den 47-årige kok og tjener Jacob Møller Justesen som produktudvikler. Noget af et karriereskifte for stjernekokken fra Varde, der er udlært på Henne Kirkeby Kro og har været kok på Hotel Brittania, inden han for tre og et halvt år siden blev ansat som køkkenchef hos Mærsk, nu Compass Group i Esbjerg.

Inden da drev han i 10 år sine egne restauranter, Sillasens Hus i Varde og restauranten i Varde Golfklub, med den gode gourmetoplevelse som et særkende.

- Gode stillinger hænger ikke på træerne. Det er vanvittigt spændende, siger Jacob Møller Justesen, der er gift med Annette Justesen og sammen har tre børn.

Annonce

Du står i marken

Det var via et netværksmøde med deltagelse af direktør Jørgen Østergaard fra Flensted, at de første kartoffelspirer blev sat. Og i takt med den transformation, som Flensted Food Group er i gang med, så er ansættelse af en kok helt naturligt.

- Flensted mener det seriøst. Det er ikke mere bare at lave pommes frites, men hele måltidet, siger Jacob Møller Justesen.

Og han glæder sig virkelig til at komme helt tæt på fremstilling og udvikling af fødevarer.

- Du står helt ud i marken. Helt ude hos bonden, siger Jacob Møller Justesen.

Siden han for tre år et halvt år siden blev ansat som køkkenchef hos Mærsk, så er livsrytmen ændret fra natteroderi til tidligt op om morgenen.

- Det er en helt anden måde at leve på. Jeg er blevet et A-menneske, siger Jacob Møller Justesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce