Annonce
112

Stoffer, håndvåben og stjålne biler: 30-årig mand tiltalt for 62 forbrydelser

I første omgang erklærede den tiltalte sig ikke-skyldig i 36 forhold, men ved afhøring kom det frem, at han ikke kunne huske, hvad der var sket i 11 yderligere forhold. I alt endte han med at benægte sig skyld i 47 ud af 62 forhold, han var tiltalt for. Arkivfoto.
En 30-årig mand fra Kolding var mandag i Retten i Kolding tiltalt for hele 62 forhold, men han havde svært ved at huske, hvad der er sket i nogle af sagerne, der går mere end fem år tilbage.

Kolding: En 30-årig mand fra Kolding var mandag morgen tiltalt for hele 62 forbrydelser ved Retten i Kolding. Forbrydelserne, som har fundet sted mellem oktober 2014 og september 2018, inkluderer tyveri af biler, ulovligt videresalg af nummerplader, butikstyveri, besiddelse af stoffer og håndvåben, samt forseelser som kørsel uden kørekort og kørsel med stoffer i blodet.

- Til at starte med skal det nævnes, at sagen er blevet så gammel, at den har fået sit eget liv. Nogle af forbrydelserne er sket for mange år siden, og det er ikke sikkert, at min klient kan huske det hele så godt længere, lagde forsvareren ud.

Herefter begyndte anklageren at liste samtlige 62 forhold op, som den 30-årige er tiltalt for. En efter en. Der er tale om så mange forhold, at det tog anklageren hele 38 minutter at fremlægge dem alle.

Den tiltalte erklærede sig ikke-skyldig i 47 ud af de 62 forhold, han er tiltalt for. Som hovedregel var det de forbrydelser, der omhandlede stjålne biler samt de mest alvorlige anklager om besiddelse af narkotika og håndvåben, han ikke erkendte skyld i.

Annonce

Jeg kan ikke huske noget som helst. Jeg var pisse påvirket af clonazepam, og så mister man hukommelsen.

Tiltalte.

"Det kan jeg ikke huske"

- Det tror jeg ikke. Det kan jeg ikke huske. Det siger mig ikke noget.

Sådan lød forklaringen fra den 30-årige langt hen ad vejen. Han forklarede, at forbrydelserne fandt sted for mange år siden, og det var svært at huske så langt tilbage. Han har også haft et stort forbrug af hash, amfetamin og lægemidlet clonazepam, der ligeledes har sløret hans hukommelse.

- Jeg kan ikke huske noget som helst. Jeg var pisse påvirket af clonazepam, og så mister man hukommelsen, sagde den 30-årige, da han blev spurgt ind til en stjålet VW Polo, han er tiltalt for at have kørt fra Kolding til Horsens i september 2016.

Enkelte gange var den 30-åriges hukommelse dog lidt mere samarbejdsvillig. Han kunne med sikkerhed sige, at han ikke begik indbrud på materialegården i Kolding i marts 2016, og det var bestemt ikke ham, der var ejeren af et haglgevær, som han efter sigende skulle have opbevaret.

Stort hashmisbrug

Ligeledes kunne den 30-årige mand fra Kolding også specificere, at de cirka 2,4 kilo hash, som han er tiltalt for at have forsøgt at videresælge i august 2016, altså var til eget forbrug.

- Jeg havde et hashmisbrug dengang, hvor jeg røg mere end 10 gram om dagen. Jeg købte det hele på en gang, fordi jeg nødigt ville løbe tør, forklarede han.

Dertil er han flere gange blevet stoppet af politiet, mens han var i besiddelse af ulovlige håndvåben, herunder knive, knojern og en enkelt totenschlæger. Til disse punkter erkendte han sig skyldig og forklarede, at han havde købt våbene i Tyskland for at beskytte sig mod nogle rockere, der var ude efter ham.

- Jeg tror, jeg skulle bruge den til beskyttelse, sagde han om en springkniv, han fik konfiskeret i september 2016.

Den 30-årige fortalte efterfølgende, at han i kølvandet af en turbulent opvækst på børnehjem har levet et liv med kriminalitet og stoffer, men at han nu har fået sit liv på nogenlunde rette spor. Han er i øjeblikket på kontanthjælp og leder efter et fast arbejde eller lærerplads.

Sagen genoptages onsdag i retten i Kolding, hvor vidner i sagen skal afhøres.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Sønderborg

Evakuerede beboere kunne vende tilbage efter natlig indsats: Svajende skorsten på 40 meter er revet ned

Kultur

Paul C om at beholde to stjerner: Vi fejrede det med en potte te

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce