Annonce
Sport

Stolt Aston Villa-manager hylder sit pressede hold

Carl Recine/Ritzau Scanpix
Aston Villa var hårdt presset mod Leicester, men i overtiden sparkede holdet sig i Liga Cup-finalen.

Ikke siden 1996 har fodboldklubben Aston Villa kunnet bringe en titel med hjem til fansene i Birmingham, men i år er chancen der.

Tirsdag aften sikrede den egyptiske angriber Trezéguet i overtiden en sejr på 2-1 over Kasper Schmeichel og Leicester City i Liga Cup-semifinalen. Med samlet 3-2 er Aston Villa klar til finale på Wembley 1. marts.

Det førte til vilde jubelscener, da Villa-fansene invaderede banen efter slutfløjt, og manager Dean Smith lægger heller ikke skjul på, hvor stort et øjeblik det var.

- Det var følelsesladet for alle, da den bold gik ind. Jeg bliver en meget stolt mand, når vi tager til Wembley, lød det ifølge AFP fra Smith efter kampen.

Han er selv livslang Aston Villa-fan, og med en titeltørke på næsten et kvart århundrede fik jubelen frit løb på Villa Park.

Efter en tidlig føring til Aston Villa i kampen var holdet hårdt presset, men den vikarierende reservekeeper Orjan Nyland stod en kanonkamp for hjemmeholdet.

Han kunne dog ikke forhindre Kelechi Iheanacho i at udligne små 20 minutter før tid, men i tre minutters overtid blev Trezéguet altså helten for Aston Villa. Og det gjorde ondt på Leicester-manager Brendan Rodgers.

- Jeg synes, vi spillede en fremragende kamp. Vi spillede med god kontrol, men deres målmand lavede nogle fremragende redninger, lød det fra Rodgers.

- Jeg er skuffet på mine spilleres vegne, for vi investerede meget i kampen. Jeg troede til sidst, at kun ét hold (Leicester, red.) kunne vinde, men vi slukkede et kort øjeblik til sidst.

Aston Villa nåede i 2015 frem til FA Cup-finalen, men her blev holdet udspillet og tabte 0-4 til Arsenal. I 2010 tabte holdet Liga Cup-finalen til Manchester United med 1-2.

Til gengæld vandt Aston Villa den første udgave af Liga Cuppen tilbage i 1961. Den gang blev finalen spillet over to kampe. Efter at have tabt 0-2 ude mod Rotherham United, vandt Aston Villa 3-0 hjemme i returkampen.

I årets finale bliver modstanderen enten Manchester United eller Manchester City. Sidstnævnte tager en 3-1-føring med til returmødet onsdag aften på hjemmebane.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce