Annonce
Ribe-Esbjerg HH

Stolt cheftræner efter Ribe-Esbjerg HH-sejr: Vi viser stor karakter

Cheftræner Lars Walther var meget tilfreds efter Ribe-Esbjerg-HH's sejr over Bjerringbro-Silkeborg. Arkivfoto: John Randeris
Ribe-Esbjerg HH cheftræner Lars Walther havde stor ros til sin smalle trup efter torsdagens udebanesejr mod Bjerringbro-Silkeborg.
Annonce

Ribe-Esbjerg HH: Så kom Ribe-Esbjerg på tavlen.

Torsdag aften vandt Ribe-Esbjerg HH sin første kamp i 2020, da Bjerringbro-Silkeborg blev besejret 27-26.

I slutminutterne kom sejren alvorligt i fare, da Ribe-Esbjerg var tæt på at sætte en seksmålsføring over styr, men sejren blev sikret, da Nicolai Nygaard scorede på straffekast i sidste minut.

Træner Lars Walther glædede sig efter kampen over spillernes mentale styrke.

- Det viser stor karakter, for vi var sgu rimelig amputeret i dag med en smal trup. Jeg synes, vi fik økonomiseret fornuftigt med kræfterne, men man kan også mærke de sidste ti minutter, at der var nogle, der var rigtig trætte, og så laver man jo lidt fejl, sagde cheftræner Lars Walther efter kampen.

- Men gud ske tak og lov for at vi har Søren Rasmussen i målet, som stod rigtig godt med en redningsprocent på 42. I det hele taget er jeg utrolig stolt af holdet, siger cheftræner Lars Walther efter kampen.

Lars Walther var tilfreds med angrebets præstation, efter at der manglede energi og gåpåmod i kampen mod Skjern i sidste uge.

- Vi holder vores gameplan meget, meget fint. Vi fik meget mere flow i vores spil i dag i forhold til de sidste to kampe. Vi havde gang i vores pasningsspil, og vi fik nogle fine ryk på stregen, så det var taktisk en veludført kamp af drengene, sagde han.

Lars Walther ser nu frem til kamp mod KIF Kolding den 21. februar og Nordsjælland den 29. På henholdsvis 12. og 14. pladsen er det på papiret nemmere kampe i forhold til Ribe-Esbjergs seneste tre modstandere.

- Det er rart at have noget selvtillid i bagagen i resten af sæsonen. Det er fint nok, at vi lige kan puste lidt ud oven på de tre kampe, som vi lige har spillet, og at vi går fra den sidste kamp med point betyder, at spillerne tror på det vi render og laver, så det tegner rigtig godt, sagde Lars Walther.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce