Annonce
Tarm

Stolt René Rasmussen: Landsholdet har altid været en drengedrøm

René Rasmussen er for første gang udtaget til A-landsholdet, der skal spille Golden League-stævne i Norge i starten af april. Foto. Jørgen Kirk.

Skjern-profilen René Rasmussen, der er født i Rækker Mølle, er blevet udtaget til A-landsholdet for første gang i karrieren. Det samme er holdkammeraten Emil Nielsen, der også var i bruttotruppen til EM i januar.

Skjern: Mandag formiddag satte håndboldlandstræner Nikolaj Jacobsen navn på de 18 spillere, der i begyndelsen af april skal repræsentere Danmark ved Golden League-stævnet i Norge i perioden 2.-8. april.

På listen er blandt andet to spillere fra Skjern Håndbold i form af målmand Emil Nielsen og højrefløjen René Rasmussen. De to spillere fandt gennem lykønskninger fra holdkammeraterne, at de var udtaget, ligesom René Rasmussens kæreste også ringede til ham.

- Min kæreste ringede og var noget forundret over, at jeg ikke havde fortalt noget. Men jeg var lige så overrasket som hende, siger Skjern-fløjen.

Emil Nielsen var også i bruttotruppen til EM i januar, men for René Rasmussen er det første gang, at han er udtaget til A-landsholdet. Det kom derfor som en overraskelse for den hurtige højrefløj.

- Det er helt vildt, og noget jeg slet ikke havde set komme. Det bliver en fed oplevelse, og så handler det om at gribe chancen, siger den nyudnævnte landsholdsfløj.

Annonce

Drengedrømmen

Danmark har i mange år været kendt for at producere dygtige fløje, og i den danske liga løber flere af fremtidens stjerner også rundt.

At blive udtaget i en alder af 28 år glæder derfor René Rasmussen, som aldrig har sluppet drømmen om landsholdet:

- Det er jo drengedrømmen og en drøm, som altid har været der. Jeg har også været realistisk, men det er dejligt at få chancen nu, og jeg ser virkelig frem til det. Jeg kunne dog ikke have gjort det uden min familie og holdkammerater, siger han.

Sammen med resten af holdkammeraterne har René Rasmussen gang i en stor sæson. Spillet på klubhold vil han forsøge at bringe med til landsholdssamlingen i april:

- Jeg skal bidrage med noget hurtighed og noget vildskab, som jeg også gør i dagligdagen. Og så skal jeg selvfølgelig forsøge at få sat et par bolde i mål, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce