Annonce
Læserbrev

Stop hetzen mod vores familieejede virksomheder

Læserbrev: Det gør mig ondt at se, hvordan regeringen bliver ved at udskamme vores erhvervsliv.

Se nu bare på regeringens planer om at tredoble arveafgiften på familieejede virksomheder – som endda vækker bekymring hos regeringens egne venner hos 3F og Dansk Metal.

Og med god grund.

Bare se, hvad familieejede virksomheder betyder her på egnen. Danfoss og Grundfos for at nævne et par stykker.

Tænk engang, hvad de bidrager med til Danmark. De bringer i den grad værdi til det danske samfund.

I form af skatter – mange skatter. Både for den egn af Danmark, hvor de ligger, men i høj grad også for hele det danske samfund.

Gennem et kæmpe socialt ansvar med de mange arbejdspladser. De mange mennesker, der står op hver dag og knokler for os alle sammen. At regeringen har samvittighed til at blive ved med at udskamme de her virksomheder, kan jeg ganske enkelt ikke forstå. Særligt ikke, når socialdemokratiet kalder sig et arbejderparti.

Og det er ikke kun Danfoss, Grundfos Linak og Ecco med flere, der ligger i det område. Det er altså også den lille tømrermester, VVS-virksomhed – kiosk eller købmand – der står for skud.

Hvis en søn eller datter i en familieejet virksomhed står klar til at overtage virksomheden, så skal virksomheden altså straffes. Blot fordi den er familieejet.

Jamen hvad er det for noget?

Det er naivt at tro, at den lille tømrer bare kan gå ud og blive et aktieselskab eller fondsejet selskab efterfølgende. Sådan fungerer det ikke for de her virksomheder.

Det er simpelthen ikke rimeligt overfor mennesker, der går på arbejde hver dag og kæmper for at opretholde deres egen løn. Hvis man går op i vækst, velstand og arbejdspladser i Danmark, så skal vi jo ikke brandbeskatte vores erhvervsliv.

Vi i Det Konservative Folkeparti er modstandere af at lægge flere skatter på erhvervslivet. Det her vil ramme koncentreret meget hårdt for nogle virksomheder, som får et kæmpe gok i nødden. Vi taber alle sammen på det. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce