Annonce
Debat

Stop hjemsendelse af syriske flygtninge

Inger Marie Kristensen fra Kristendemokraterne. PR-foto

Debat: Kristendemokraterne i Varde Kommune er medarrangør af en fælles demonstration sammen med SF, Enhedslisten og De radikale Venstre onsdag kl. 16.30 foran rådhuset på Bytoften 2 i Varde.

Kristendemokraterne er medarrangør af demonstrationen af to grunde. For det første er vi et borgerligt midterparti, der står for en human linje overfor vores udenlandske borgere. For det andet er det helt i tråd med KD´s menneskesyn, at vi passer på mennesker, og at vi ikke sender mennesker tilbage til et regime, hvor det ikke er sikkert.

Regeringen er begyndt at inddrage opholdstilladelser for syriske flygtninge i Danmark for at sende dem tilbage til et syrisk styre, der stadig forfølger og torturer sine egne borgere. Regeringen mener, at der er sikre områder i Syrien, men dette afvises helt af FN og andre organisationer.

Annonce

Sammen ønsker vi at komme med et opråb til regeringen: STOP udvisninger til Syrien. Beskyt de syriske medborgere. Vi ønsker at vise medmenneskelighed og ordentlighed overfor vores syriske medborgere.

Vi vil gerne opfordre borgere i Varde Kommune til at bakke op om vores opråb ved at møde frem og vise jeres tilkendegivelse.

Kristendemokraterne i Varde Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce