Annonce
Debat

Stop med tilskud til økologi - overvej i stedet klimaafgift

Økologi: Næstformand i mit parti, Venstre, Kristian Jensen, skriver i avisen Danmark 21. maj, at der skal gives støtte til landbruget for at lægge om til klimavenlig produktion.

Samtidig glæder han sig over, at der hver dag på baggrund af statsstøtte omlægges et areal svarende til 150 fodboldbaner til økologi for at lave produkter uden brug af kunstgødning og sprøjtemidler. Økologi kan betale sig, fordi priserne er højere, men der skal omlægningsstøtte til, hedder det. Dernæst erklærer Kristian Jensen, at der ikke er sammenhæng mellem økologisk produktion og klimavenlig produktion, vel endda tværtimod.

Med erhvervserfaring fra grovvarebranchen må jeg sige, at næstformanden er noget selvmodsigende. Han kan da ikke mene, at vi på samme tid skal støtte en klimafjendtlig produktion, som økologi notorisk er, og give støtte til landbruget for at fremme en mere klimavenlig produktion?

Formand og direktør for Økologisk Landsforening var 22. maj ude med et hurtigt svar til Kristian Jensen baseret på en påstand om, at økologi og konventionel produktion har stort set samme klimabelastning. Må jeg anbefale de to et nærstudie af en rapport fra internationale forskere tilknyttet et svensk universitet og offentliggjort i verdens førende videnskabelige tidsskrift Nature. Her dokumenteres, at økologi pr. produceret enhed udleder 50-70 pct. mere CO2, afhængig af afgrøde. Oveni beslaglægger økologi alt for store arealer og levner derfor mindre plads til natur.

Mon ikke de fleste af os efterhånden har forstået, at klimaudfordringen er reel? Der tales om afgifter på flyrejser og kød. Jeg tror nu mere på ny, klimavenlig teknologi end på afgifter. Men skal der ske regulering via afgifter, er det oplagt at begynde med økologi.

Jeg vil gerne oplyse Kristian Jensen om, at hovedingrediensen i kunstgødning, nemlig kvælstof, udvindes af den luft, som vi indånder. Det er også herfra kvælstof i gylle kommer. Kvælstof er ikke en gift, man udvinder ved minedrift. Uden kvælstof, intet liv.

Både økologer og konventionelle landmænd har brug for kvælstof. Ingen kan dyrke korn, raps, græs og roer uden at tilføre kvælstof. Økologerne klarer det ved at købe gylle af konventionelle landmænd. De køber så i stedet kunstgødning. Det er jo fup og Ebberød Bank. Oveni beretter fagblade og aviser nu om, at danske økologer har lov til at bruge cirka 50 sprøjtemidler.

Jeg mener, økologien for 40 år siden på god vis var med til at sætte søgelys på bedre måder at producere på. Det bidrog til, at den konventionelle produktion rettede ind og i dag fuldt ud og mere til er på højde, både når det gælder natur, miljø og dyrevelfærd.

Det er rigtig godt ud fra Kristian Jensens ord om, at økologi er klimafjendtlig. Problemet er, at forbrugerne er blevet bildt ind, at økologi er sundere. Nu er der behov for oplysning og afvænning. Jeg tror, vi kan fremme en klimavenlig udvikling ved at afløse tilskud til økologi. Virker det ikke hurtigt nok, må afgifter overvejes.

Annonce
Morten P. Hansen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce