Annonce
forside

Stop volden i folkeskolen

Læserbrev: JydskeVestkysten Esbjerg kunne mandag fortælle om situationen på Danmarksgades Skole, hvor lærerne ikke kan garantere elevernes sikkerhed. Inklusionen af udadreagerende børn har kostet på den psykiske og fysiske sikkerhed i klassen. Det er en på alle måder uacceptabel situation for alle involverede - også de børn, der ikke hører hjemme i folkeskolen og har brug for andet og mere.

Der er ingen tvivl om, at inklusion kan gå for vidt. Situationen på Danmarksgades Skole er alvorlig men ikke enestående. En undersøgelse fra maj 2017 viste, at 25 pct. af underviserne i grundskolen havde oplevet trusler inden for det seneste år, og at 22 pct. havde været udsat for vold.

På den baggrund vil undervisningsminister Merete Riisager (LA) sætte ind mod vold i klasserne. Så sent som i indeværende måned fik hun nej fra Socialdemokratiet til at bruge 30 mio. kr. af satspuljemidlerne på en indsats mod vold mod lærere. Og det er altså fra et parti, hvis formand vil dels være børnenes statsminister og dels ønsker, at folkeskolen skal være det naturlige førstevalg for alle forældre.

Inklusion må ikke ske på bekostning af eleverne. Så bliver den kontraproduktiv og fører til tilstande som den på Danmarksgades Skole.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce