Annonce
Tønder

Stor billedreportage: Prinssesen vendte hjem til Anton, Lillebror og hele Nissebanden

Hvor er du, din lille bandit? Prinssese Marie havde sit hyr med familiens lille hund Cerise, der var til spilopper og gennemleg under juletræet. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Prinsesse Marie vendte for en stund hjem til Møgeltønder og åbnede lørdag "Jul på Schackenborg". Julen på slottet byder blandt andet på DR's store, nostalgske udstilling "Julekalenderens historie". Det store juletræ, de smukke kostumer og de mange julepyntede royale stuer tryllebandt de mange fremmødte besøgende. Men en lille "drillenisse" løb med næsten hele opmærksomheden.
Annonce

MØGELTØNDER: Anton med de revne bukser var der. Magnus Tagmus var der. Bamse, Kylling og Ælling var der skam også. Og så måtte alle de kære dukker fra Julerup Færgeby, resten af Vinterbyøster-folket og hele Nissebanden fra Grønland jo ikke mangle.

Der er nostalgi for alle tv-licenspenge, for dem, der fra nu og op til jul vil besøger Schackenborg Slot og Slotfeltladen i Møgeltønder. Her har julen holdt sit indtog, og med til det nærmest magisk juleunivers hører også Danmarks Radios store udstilling "Julekalenderens historie".

Det er her, jeg føler mig mest hjemme, når jeg er i Danmark.

Prinsesse Marie

Annonce

Et særligt sted

Prinsesse Marie var for en kort stund taget hjem fra Frankrig for personligt at forestå åbningen af julerier i hendes tidligere dagligestue og de mange andre julepyntede gemakker under Schackensborg sorte tegltag.

- Det er et særligt sted for mig. Det er her, jeg blev gift og fik mine børn, og det er her, jeg føler mig mest hjemme, når jeg er i Danmark, sagde prinsessen, inden hun helt officielt åbnede dørene til det julepyntede slot.

Gemalen og børnene var blevet i Frankrig, men prinsessen havde medbragt familiens nyeste og yngste medlem, den lille hvide hund af racen bichon frise med det franske navn Cerise. L

ille Cerise opførte sig pænt og næsten scenevant på den røde løber i slotsgården. Men da turen - uden hundesnor - gik igennem de royale rum med julepynt, udsmykninger og ikke mindst det store juletræ, havde den lille charmetrold svært ved at styre sig. Til pressefotografernes store fornøjelse gemte den sig bag træet og pakkerne, og var slet ikke så let at lokke frem igen.

Annonce

I laden

Ud over at have indtaget det meste af slottet fylder "Jul på Schackenborg" også den nærliggende Slotfeltlade med både kostumer, rekvisitter, billeder og musik fra næsten 60 år med julekalendere på tv-skærmen. Blandt de mange kalendere var også rekvisitter fra "Tidsrejsen" fra 2014.

- Er der nogen, der vil rejse med mig?, spurgte den veloplagte prinsesse nærmest kækt ud til sit følge. Tønder-borgmester Henrik Frandsen var hurtigst til at gribe chancen. Han fik låst prinsessens arm til stolen, og så tog de ellers turen ud i fremtiden.

Magisk jul

"Jul på Schackenborg" byder ud over 60 års nostalgi med Danmarks Radios udstilling "Julekalenderens historie" også på et julepyntet slot, hvor der gives inspiration til årets julesammenkomster. Rosendahl Design, Kähler og Bjørn Winblad er blandt udstillerne.

Juleudstillingen er åbnet hver weekend frem til søndag den 15. december fra klokken 10-16. Der er gratis shuttlebus-forbindelse fra Tønder by.

Juleuniverset er opstillet i store dele af Schackenborg Slot samt Slotfeltladen, der ligger fem minutters gang syd for slottet.

Annonce

En ny tid

Tilbage i nutiden nåede prinsesse Marie både at hilse på Lillebror (det er ham med Ingrid), figurerne fra "Kirkebakke Boligby" og alle de andre jule-stjerne fra tv-stjerne, der for nogle vedkommende har opnået kultstatus.

- Jul på Schackenborg markerer en ny tid for Schackenborg Slot. Vi har en unik ramme, som vi ønsker at gøre mere tilgængelig på tværs af generationer, sagde næstformanden for Schackenborg Fonden, Søren Dalsgaard Stier, forud for den officielle åbning.

Frem til den 15. december forventer Fonden og DR at omkring 8000 besøgende vil lægge vejen forbi og dermed formentlig få både inspiration og en god oplevelse med hjem.

Nå, der var du. Der skulle lidt venligt overtalelse til for at få lille Cerise frem igen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Der var en afslappet stemning under åbningen og den offentlige rundvisning på Schackenborg. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Til ære for den mere kulørte del af den danske presse stillede prinsessen op til fotografering foran juletræet. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Selve åbningen af "Jul på Schackenborg foregik på en rød løber i slotsgården. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Kostumer og rekvisitterne fra sidste års julekalender "Theo og den magiske talismand" fængede ikke kun prinsessens interesse. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Lille Celine på bare fem år var udvalgt som blomsterpige. Celine er datter til prinsesse Maries oldfrue, Christina Hansen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Ud over alt godt fra 60 år med julekalendere i DR byder "Jul på Schackenborg" også på inspiration til egne julesammenkomster. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Fra morgenstunden var der stor interesse for at se "Jul på Schackenborg". Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Fra morgenstunden var der stor interesse for at se "Jul på Schackenborg". Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Åbning "Jul på Schackenborg" med deltagelse af prinsesse Marie. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Åbning "Jul på Schackenborg" med deltagelse af prinsesse Marie. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Åbning "Jul på Schackenborg" med deltagelse af prinsesse Marie. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Åbning "Jul på Schackenborg" med deltagelse af prinsesse Marie. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Åbning "Jul på Schackenborg" med deltagelse af prinsesse Marie. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Åbning "Jul på Schackenborg" med deltagelse af prinsesse Marie. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Herrehåndbold For abonnenter

Thomas Mogensen farede vild på landevejen og mistede noget af sig selv

Annonce