Annonce
Tønder

Stor burgerkæde er på vej til Tønder: Slår sig ned over for konkurrent

Burger King er på vej til Tønder. Inden sommer åbner en filial af burgerkæden over for den allerstørste konkurrent på verdensplan, McDonalds. Burger King skal ligge på græsarealet i midten af billedet. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Lang tids rygter taler sandt. Burger King rykker til Tønder som nabo til McDonalds. Den nye fastfood-restaurant ventes at åbne inden, det bliver sommer.
Annonce

TØNDER: Rygterne har længe floreret i Tønder; At Burger King slår sig ned i byen. Men rygtet er ikke bare et rygte, det er også sandt, forlyder det nu fra Burger King.

Ifølge JydskeVestkystens oplysninger bliver den nye burgerrestaurant nabo til byens gamle fastfood-restaurant, McDonalds, der ligger ved rundkørslen Nordre Landevej/Østre Omfartsvej/Aabenraavej - også kendt som McDonalds-rundkørslen.

Ejeren af området, Hans Schmidt, bekræfter, at han har solgt 2000 kvadratmeter jord til Burger King, som overtager arealet den 1. januar.

Hans Schmidt er glad for, at lang tids indsats endelig viser sit værd.

- I sin tid var det Burger King, der henvendte sig til mig. Det er noget, jeg har arbejdet på i to år, siger Hans Schmidt.

Burger King

The Burger King Corporation driver i 67 lande cirka 12.000 restauranter, hvoraf cirka 200 af dem står under navnet "Hungry Jack" (Australien).

Burger King har dagligt 11,4 millioner kunder, det vil sige at hver filial i gennemsnit har 1.040 kunder per dag.

Burger King har 57 fastfood-restauranter i Danmark.

Kilder: Burger King Danmark og Wikipedia

Annonce

McDonalds vs. Burger King

Af Det Centrale Virksomhedsregister fremgår det, at Burger King Tønder, der er etableret den 24. juni i år, får adresse på Nordre Landevej 32. Men det passer ikke, oplyser Hans Schmidt. For her ligger i forvejen en syns- og vaskehal samt McDonalds. Den nye fastfood-restaurant får til gengæld adresse på Nordre Landevej 28.

- Det ligger lige over for McDonalds. Det vil sige, når man kører ind ad stikvejen, ligger McDonalds på højre hånd, tankstation og synshal lige ud, mens Burger King kommer til at ligge på venstre hånd - lige over for McDonalds, forklarer Hans Schmidt.

Annonce

Nummer 58 på vej

I en mail til JydskeVestkysten skriver Burger Kings marketingschef, Daniel Schröder, at virksomheden glæder sig til at komme til Tønder.

- Vi ser frem til at åbne en ny Burger King i Tønder. Restauranten byder naturligvis på alle vores velkendte klassikere og nye oplevelser som vores plantebaserede Rebel Whopper, siger Daniel Schröder.

Ifølge Burger King går arbejdet i gang med at bygge restaurantbygningen i starten af det nye år. Det forventes, at Burger King i Tønder åbner inden sommer.

Der er i dag 57 Burger King-restauranter i Danmark. Restauranten i Tønder bliver dermed den 58. Burger King i landet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Ingen kære mor: Skoleleder sender eleverne hjem, hvis de overtræder coronaregler

Annonce