Annonce
Indland

Stor dagligvarekæde dropper den trykte tilbudsavis

Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Fra årsskiftet dropper Dagli'Brugsen de trykte tilbudsaviser. Coops topchef opfordrer andre til at følge trop.

Coop opfordrede torsdag regeringen til at indføre et forbud mod trykte tilbudsaviser, og lørdag oplyser koncernen, at Dagli'Brugsen fra 1. januar stopper med at trykke og omdele tilbudsaviser.

- Det giver ikke mening, at der hvert år bliver trykt 84.000 ton tilbudsaviser i Danmark. Det giver ikke mening, at vi fælder flere end 300.000 træer om året. Og det giver ikke mening, at vi lukker 336.000 ton CO2 ud ved at lave tilbudsaviser, siger Coops topchef, Peter Høgsted, ifølge en pressemeddelelse.

Han opfordrer de andre dagligvarekæder i Danmark til også at droppe tilbudsavisen.

Ud over forbruget af ressourcer er tiden også ved at løbe fra de trykte tilbudsaviser, supplerer Torben B. Andersen, der er kædedirektør i Coop.

- Vi har kørt en test på det i 2018, og i 2019 har vi neddroslet kraftigt i vores butikker, og vi kan se, at det ikke har haft nogen negativ effekt. Tværtimod har vi haft en positiv omsætningsudvikling i Dagli'Brugsen.

- Kunderne er blevet mere digitale, og vi kan se, at vores investeringer på den digitale udvikling giver pote. Så det er en kombination af, at den fysiske tilbudsavis ikke har så stor effekt for os længere, samtidig med at den digitale verden udvikler sig, siger Torben B. Andersen.

Som en service til de kunder, der foretrækker at læse ugens tilbud på papir, vil Dagli'Brugsen trykke et mindre antal - cirka 50 per butik - af ugens tilbud på papir, som kan hentes i butikken.

Coop-koncernen står også bag Superbrugsen, Kvickly, Fakta og Irma.

I et åbent brev til klimaminister Dan Jørgensen (S) tidligere denne uge argumenterede Coop-topchef Peter Høgsted for at indføre et forbud mod tilbudsaviserne.

- I en klimatid, hvor vi snakker om, hvad vi alle sammen kan gøre for at reducere klimapåvirkningen, synes vi, det er en umiddelbart god idé, der ligger lige til højrebenet, sagde Høgsted i den anledning.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce