Annonce
Indland

Stor færøsk banksag ruller videre i landsretten

Opgør om Eik Bankis håndtering af store lån skal fortsætte i Østre Landsret. Tre dømte har anket.

En af de store retssager om tab i kollapsede pengeinstitutter skal fortsætte i Østre Landsret.

Den dom, som Retten på Færøerne afsagde 18. november om forholdene i Eik Banki , er blevet anket til landsretten, oplyser en af advokaterne i sagen, som er anlagt af det statslige selskab Finansiel Stabilitet.

En direktør og to ledende bestyrelsesmedlemmer blev dømt til at erstatte tab på 150 millioner kroner. De skal hver betale en tredjedel. Oplysningen om anke kommer fra advokat Søren Lundsgaard, der repræsenterer den tidligere direktør.

De tre blev kendt erstatningsansvarlige på tab dels på et engagement med en koncern, som havde investeret i indkøbscentre i Tyskland. Og dels med hensyn til et byggeprojekt i Tórshavn, som drejede sig om opførelse af 268 boliger.

Dispositionerne foregik efter finanskrisens indtræden, og derfor havde de i særlig grad grund til at være opmærksomme på risikoen, fastslog retten i den 999 sider lange dom.

Derimod blev en fjerde sagsøgt, der havde titel af direktør, frifundet. Han havde ikke et overordnet ansvar for kreditsagsbehandlingen, og han deltog heller ikke i de konkrete bevillinger, som sagen har drejet sig om, hedder det i dommen.

I Finansiel Stabilitet (FS) oplyser direktør Henrik Bjerre-Nielsen mandag, at det endnu ikke er besluttet, om denne del af afgørelsen vil blive anket.

Undervejs i retssagen opgav det statslige selskab i øvrigt en oprindelig påstand om, at også revisionen skulle gøres ansvarlig for tabene.

Dette har i øvrigt fået som konsekvens, at FS skal betale for revisionens udgifter til advokat.

Regningen lyder på 12 millioner kroner. Og FS skal ifølge Retten på Færøerne også bære egne udgifter til advokat, fordi man kun fik medhold for 33,3 procent af påstanden om ansvarspådragende tab.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce